Brænder du for at kombinere leg, pædagogisk idræt og pædagogik og vil du være en del af et lille, tæt arbejdsfællesskab, hvor vi bruger hele kroppen og hele hjertet i hverdagen? Vi står og mangler en tilkaldevikar, der kan stå til rådighed i hverdagen og springe til, når der er brug for en hjælpende hånd.
Du vil være tilknyttet både vuggestuen og vores udflytterbørnehave, og timerne kan være fordelt på hele eller halve dage samt eftermiddage. Der kan være perioder, hvor vi har brug for, at timerne er på en stue, og andre gange på tværs af hele huset. Du skal både kunne indgå i det pædagogiske arbejde på stuerne og varetage praktiske opgaver. Til tider kan det være op til 20-30 timer om ugen.
Vi arbejder med pædagogisk idræt – ikke som et ekstra krydderi, men som kernen i alt, hvad vi gør. Vi er en certificeret idrætsinstitution, og det betyder, at bevægelse og leg er en stor del af børnenes hverdag – dagen lang. Vi tror nemlig på, at børnene lærer gennem kroppen. Vi omdanner klassiske aktiviteter til bevægelsesaktiviteter, og vi triller, ruller, kravler, svinger og gynger så meget, som vi overhovedet kan.
Den pædagogiske idræt er gennemgående i hele vores hverdag, både i de planlagte aktiviteter, de pludseligt opståede lege og dagligdagens rutiner. Pædagogisk idræt danner dermed grundlag for vores dagligdag og fungerer som vores pædagogiske afsæt.
Vi arbejder med både high og low arousal. Det betyder, at børnene både får kendskab til, hvad det betyder at være forpustede og at have et højt energiniveau, samt at være afslappede og rolige.
Hos os handler idræt aldrig om at konkurrere, men altid om at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Personalet er rollemodeller og deltager aktivt og entusiastisk i bevægelseslegene. Når vi fx leger kongens efterfølger på legepladsen, kravler personalet over træstubben, hopper over linen og ruller rundt på græsset sammen med børnene.
Vores ønsker til dig Vi leder efter dig, der godt kan lide at tumle med børnene, og dig, der nyder at skabe rum til fysisk udfoldelse. Du behøver ikke at have erfaring med det pædagogiske arbejde i en daginstitution, det skal vi nok sørge for at oplære dig i. Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig omkring børnene, i pædagogisk idræt, og hvordan det bringes positivt i spil i hverdagen.
Vi har også fokus på sunde rutiner og selvhjulpenhed, hvilket kræver, at du har lyst og tålmodighed til at guide og opmuntre børnene. Derudover er det vigtigt, at du er rolig af natur, så du kan være børnenes trygge havn.
Hvad kan M-huset tilbyde dig? Du bliver en del af et hus med høj faglighed, stærkt kollegaskab, som prioriterer nærhed, opbakning og fælles udvikling.
Vi er et velfungerende hus med et godt arbejdsmiljø, lavt sygefravær og høj trivsel, og vores pædagogiske tilsyn vidner om høj faglig kvalitet.
Du får en erfaren personalegruppe som sparringspartner, og du er ikke overladt til dig selv. Vi sørger for tryghed omkring opgaven og støtter dig i overgangen til nye opgaver. Vi sørger for, at du får en god opstart, ikke kun i den første uge, men så længe det tager, før du føler dig ordentligt klædt på.
Hvad kan M-huset tilbyde dig? Du bliver en del af et hus med høj faglighed og stærkt kollegaskab, som prioriterer nærhed, opbakning og fælles udvikling.
Vi er et velfungerende hus med et godt arbejdsmiljø, lavt sygefravær og høj trivsel, og vores pædagogiske tilsyn vidner om høj faglig kvalitet.
Du får en erfaren personalegruppe som sparringspartner, og du er ikke overladt til dig selv. Vi sørger for tryghed omkring opgaven og støtter dig i overgangen til nye opgaver. Vi sørger for, at du får en god opstart – ikke kun i den første uge, men så længe det tager, før du føler dig ordentligt klædt på.
Generelt om M-huset Vores vuggestue ligger oprindeligt på Ørestads Boulevard 57B i Ørestad City omgivet af Byparken, Amager Fælled, vand og metro. Vores vuggestue har 36 børn og 9 medarbejdere i en farverig institution med runde vægge og skummoduler, der indbyder til leg og bevægelse. Udenfor har vi en skøn sansehave på legepladsen, hvor børnene elsker at gå på opdagelse.
Vores udflytterbørnehave kører hver dag kl. 8.00 fra Ørestad nær Bella Center Metro Station ud til vores udflytterhus på Rosenlundsvej i Dragør. Her er børnene indtil sidst på eftermiddagen, hvor bussen kører tilbage til Ørestad og er hjemme kl. 15:40. Busturen tager kun 15 minutter.
I den periode, hvor vi er genhuset, har udflytterbussen opsamlingssted på Kongelundsvej 79 – kun 2 minutter fra vores oprindelige adresse i Ørestad.
I udflytterbørnehaven ved Dragør har vi fantastiske muligheder for at give børnene en hverdag fuld af bevægelse og udeliv.
Vi ligger tæt på naturen, som vi kan bruge til at udfolde pædagogisk idræt udendørs. Udflytterbørnehaven ligger i naturskønne omgivelser i et udflytterfællesskab med flere andre udflytterbørnehaver. Børnehaverne er naturligvis adskilt fra hinanden med egne stuer, fællesrum og legeplads.
Derudover har vi adgang til en stor idrætssal samt en bålplads og pizzaovn lige ved skoven. Vi er i gang med at starte vores første børnehavegruppe op, som du aktivt skal bidrage til og få medindflydelse på.
Vi er en del af Amager Klynge I, som arbejder med det fælles fokus: Her leves det gode børneliv.
Læs mere om pædagogisk idræt og vores certificering her:
M-Husets Idrætsbørnehus.
Er du klar til at bringe din faglighed i spil, bevæge dig sammen med børnene og blive en del af vores aktive arbejdsfællesskab? Så vil vi glæde os til at høre fra dig!
Genhusning Vuggestuen er pt. genhuset på Følfodvej 118, København S i en ældre institution med en god planløsning, da M-Husets bygning er under facaderenovering. Under genhusning kører vores udflytterbørnehave fra Kongelundsvej 79, København S til Rosenlundsvej 1 i Dragør. Vi forventer at opsamling af børnehaven er retur i Ørestad i december 2026.
Lyder en aktiv hverdag i skønne omgivelser som noget for dig? Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Thomas Sahl Kellberg på 40 11 50 03 eller skrive på mail R28J@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og relevant uddannelsesbevis.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Søg via linket senest tirsdag den 31. marts 2025