Lunas Ark søger medhjælpere eller pædagogiske assistenter til børnehave og vuggestue

fuldtid
Lunas Ark søger medhjælpere eller pædagogiske assistenter til børnehave og vuggestue
  • Luna´s Ark, Integreret institution
  • Godsvej 103, 2670 Greve
Lunas Ark står lige midt i en fantastisk spændende rejse. Vi er lige på tærsklen til at rykke ind i vores spritnye daginstitution som står færdig 1.6.26. Vi glæder os meget til at flytte ind i den og bruge facilititer som scienceværksted, kreaværksted, pædagogisk køkken og bevægelsesrum. Derudover vil der være fem forskellige multirum som indbyder til leg og læring inden for alle læreplanstemaerne, foruden velindrettede grupperum med tydelige læringsmiljøer.

Udenfor får vi en helt ny legeplads, som kan udfordre motorisk og som kan skabe muligheder for at arbejde med naturen lokalet hos os selv. Det betyder at vi bl.a. får et afskærmet område med værksted, høns, bålhytte, shelter, udekøkken med.

Vi er i gang med at udvikle os hen imod at blive en institution med naturprofil. Det betyder også at vi har en naturvejleder tilknyttet som underviser os og holder os i hånden på denne rejse.

Du bliver derfor ansat lige ind i et spændende tidspunkt hvor du kan være med til at forme og skabe en arbejdsplads med høj faglighed, engagement og vilje til at skabe det bedste for Greve Kommunes børn.

Vi lægger vægt på en stærk kultur, bygget på fællesskab, fleksibilitet, et positivt narrativ og troen på vi alle vil og gør vores bedste.

Vi er her for kerneopgaven og når vi er på børn, er vi på børn. Vi er nærværende og arbejder ud fra den samme struktur uanset stue/afdeling for at skabe mest mulig ro og nærvær.

I Lunas Ark er vi en mangfoldig personalegruppe med en bred vifte af kompetencer både professionelt og personligt. Vores tilgang er positiv, og vi har fokus på at støtte hinanden og skabe et godt arbejdsmiljø, da vores motto er: At vi er hinandens arbejdsmiljø. Vi arbejder aktivt med at være nysgerrige på hinanden og tale højt om det gode, det svære og det pædagogiske.

Vi arbejder ud fra Greve Kommunes børnsyn, om at alle børn gør det bedste de kan og at deres udvikling er relationel. Vi arbejder ud fra Marte Meo og at møde børnene i deres følelser. Alle medarbejdere, såvel fastansatte som nye skal i løbet af de næste par år på seks dages kursus i Marte Meo, så vi alle får et fælles sprog. Vi arbejder med en høj grad af struktur på stuerne, og tror på at rolige nervesystemer hos de voksne, giver rolige nervesystemer hos børnene.

Alle ansatte har forberedelsestid og ugentlige stuemøder, så vi har den rette tid til møder, evaluering og planlægning, samtidig med at vi kan have et fokus på vores kerneopgave når vi er på børn. Derudover kan vi tilbyde uddannelse og kurser hos os i gennem ens ansættelsestid, inkl. 6 dages Marte Meo kursus som er obligatorisk for alle. Vi kan tilbyde en arbejdsplads med et stærkt fællesskab, som samarbejder på tværs, som er fleksible og som alle vil hinanden og børnenes bedste. Vi kan lide at have det sjovt sammen og priotere plads til humor i dagligdagen.

Praktisk:

Vi søger medhjælpere i både børnehave og vuggestue, så skriv gerne i din ansøgning om du søger børnehave eller vuggestue, eller om du er interesseret i begge. Vi søger de helt rigtige ansatte og dermed opfordrer vi alle til at søge, uagtet køn, erfaring, alder mm.

Vi afholder samtaler 2.3.26 fra 8 – 16. Her vil der deltage dagtilbudsleder, TR og repræsentanter fra de tre stuer.

Vi er 4 stuer i både børnehave og vuggestue. Med i alt 158 børn og udvider det næste år til at blive 176 børn.

Ansættelse er efter gældende overenskomst. Der bliver trukket reference inden ansættelse, samt børne og straffeattest.

Der forventes at man så vidt muligt kan arbejde i den fulde arbejdstid. Ved spørgsmål kontakt nedenstående.


Kontaktinfo

Dagtilbudsleder: Peter Pindborg Folden

Telefon 40189579

mail: ppfn@greve.dk



Log ind