Er du klar til at blive udfordret hver dag og tage ansvar, så er du måske vores nye kollega.
Vi arbejder med kendte mejeriprodukter i et internationalt miljø og søger en analytisk stærk og selvstændigt arbejdende Demand Planner til at indgå i vores Supply Chain team.
Du
· Har minimum 2 års erfaring som Demand Planner
· Har erfaring idenfor fødevarebranchen
· Har stærke analytiske evner
· Kan bidrage positivt til implementeringen af S&OP Processer
· Kan håndtere et omskifteligt arbejdsmiljø hvor tingene kan ændre sig fra time til time
Personlige kompetencer
Du har en struktureret tilgang til jobbet med et vågent øje for optimeringspotentialer. Du er analytisk, reflekterende og løsningsorienteret. Du har masser af gå-på-mod og griber de udfordringer du møder. Du er stærk i kommunikation – både mundtligt og skriftligt. Du har et godt overblik med stor sans for detaljerne, er fleksibel i spidsbelastningsperioder og du evner at få opgaverne løst til tiden. Sidst men ikke mindst er du en god team-player og god til at etablere relationer på tværs af organisationen og landegrænserne.
Øvrige kompetencer
Du skal være rutineret bruger af Excel og Pivot tabeller. Det er en fordel hvis du har erfaring med Movex/M3 og kender du til FuturMaster er det et stort plus. Derudover er du fortrolig med IT generelt.
Sprog
Du behersker engelsk i skrift og tale og har kendskab til svensk/norsk.
Stillingen
Fuldtid.
Send hurtigst muligt din ansøgning vedlagt CV til HR-ansvarlig Lone Olczyk på e-mail:
Ansøgningsfrist: 06.04.2026. Vi holder løbende samtaler og ansættelse snarest muligt.
Læs mere om Lactalis Danmark A/S på www.Lactalis.dk.