Lønspecialist til CRH

fuldtid
Lønspecialist til CRH
  • CRH Concrete A/S
  • Ribevej 45, 6650 Brørup
Vil du være en nøgleperson i en større produktionsvirksomhed, hvor korrekt løn danner fundamentet for tillid, trivsel og en stærk drift? Og motiveres du af at kombinere høj kvalitet i det daglige lønarbejde med udvikling af processer, systemer og samarbejdsflader? Vi søger en skarp og proaktiv lønspecialist, der kan sikre både driftssikkerhed og udvikling i vores lønadministration – og som trives i en rolle med bred kontaktflade på tværs af organisationen.

Stillingen

Som lønspecialist bliver du en vigtig del af vores lønadministration, der fungerer som en central servicefunktion i CRH Denmark. Rollen omfatter både drift og udvikling på tværs af flere selskaber.

Du får bl.a. ansvar for:

  • Lønbehandling på tværs af fem selskaber med forskellige overenskomster og aftaler
  • Koordination af den daglige drift, så processer og deadlines overholdes
  • Bidrag til udvikling af processer, systemer og arbejdsgange


Dine driftsopgaver

  • Sikre korrekt og rettidig lønudbetaling efter gældende regler og aftaler
  • Indberetning af ATP, pension, feriepenge, orlov, sygedagpenge m.m.
  • Afstemning og månedsrapportering af løndata
  • Kontrol af fraværsregistreringer
  • Vedligeholdelse af data i ERP-system
  • Besvarelse af lønrelaterede spørgsmål fra medarbejdere
  • Sparring med mellemledere om regler og interne retningslinjer


Dine udviklingsopgaver

  • Skabe sammenhæng og kvalitet i lønprocesserne på tværs af selskaber
  • Optimere arbejdsgange for større effektivitet
  • Bidrage til digitalisering, automatisering og nye systemfunktioner
  • Ajourføre manualer og interne guidelines
  • Styrke lønadministrationens rolle som en værdiskabende partner


Vi søger dig, der…

  • Har erfaring med løn i en kompleks organisation – gerne en produktionsvirksomhed
  • Har stærk viden om lovgivning, overenskomster og regler
  • Arbejder detaljeorienteret og kvalitetsbevidst, men bevarer helhedsblikket
  • Er serviceorienteret og kommunikerer klart
  • Trives med deadlines og kan bevare ro og struktur
  • Ser muligheder og tager ansvar for udvikling
  • Er en rutineret IT‑bruger og vant til ERP‑systemer
  • Behersker dansk og engelsk flydende


Vi tilbyder

Hos os bliver du en del af en virksomhed, hvor faglighed og ordentlighed er vigtige værdier. Du får en synlig rolle, hvor dit arbejde gør en reel forskel – hver måned.

Vi tilbyder:

  • En central rolle i en større produktionsvirksomhed med høj prioritet på lønområdet
  • Mulighed for at præge udviklingen af lønadministrationen
  • Tæt samarbejde med både medarbejdere og mellemledere
  • Et engageret team af lønningsassistenter og tæt sparring med lønchefen
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En arbejdsplads med fokus på professionalisme, ansvarlighed og trivsel


Arbejdssted er på vores hovedkontor i Brørup, med mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde. En mindre mængde rejseaktivitet mellem lokationer må forventes (kræver kørekort og bil).

Interesseret?

Send dit CV på dansk via ansøgningsknappen snarest muligt og senest søndag den 8. marts 2026.
Bemærk, at vi kun beder om dit CV i første omgang.

Velkommen til CRH Denmark

CRH i Danmark er førende leverandør af betonelementer og løsninger til byggeri og infrastruktur. Vi beskæftiger ca. 1.500 medarbejdere fordelt på 19 lokationer og dækker hele værdikæden – fra råstoffer og beton til belægning, rør- og brøndsystemer samt konstruktive løsninger.

CRH i Danmark består af CRH Concrete, CRH Products, Magnus Holm og Bedsted Lø Grusværker. Vi er en del af den internationale CRH‑koncern, en af verdens største byggematerialevirksomheder.

Bæredygtighed er en strategisk prioritet for os. Vores mål er at udvikle løsninger, der bygger, forbinder og forbedrer vores verden.

Læs mere om os:
• CRH Concrete: www.crhconcrete.dk
• CRH Products: www.crhproducts.dk
• Bedsted Lø + Gunderup Grusleje: www.grus.dk
• CRH Group: www.crh.com

Log ind