Pædagoger til Lønneberg – kom som makkerpar eller alene. Vi har også et barselsvikariat.
Opstart hurtigst muligt, gerne fra 1. maj
Vi står et sted, hvor noget er i bevægelse fordi gode kollegaer er videre til nye muligheder og faglige veje.
Når der sker ændringer i et lille hus som vores, kan det mærkes.
Og selvom det kan være svært, ved vi også, at ændringer åbner for nye muligheder.
Det betyder derfor, at vi nu søger pædagoger, der har lyst til at træde ind i et lille hus, hvor relationer, faglighed og fællesskab ikke bare er noget, vi taler om – men noget, vi gør hver dag.
Vi søger
2 pædagoger (fastansættelse)
1 pædagog i barselsvikariat (1 år) – med mulighed for forlængelse
Vi ser det som en klar mulighed, at I søger som makkerpar. Måske arbejder I sammen i dag – eller har gjort det før – og har lyst til at tage det med ind i nye rammer hos os. Det vil også være muligt at arbejde tæt sammen på samme stue.
Timer: 34–37 timer (andet kan aftales)
Opstart: Hurtigst muligt – gerne fra 1. maj / senest 1. juni
Samtaler: Afholdes løbende
Hvem er vi?
Lønneberg er en privat vuggestue på Vesterbro med 39 børn og en stabil personalegruppe.
Vi er et dejligt hus, der rummer en hjemlig atmosfære, som personale og forældre sætter stor pris på.
Når du træder ind hos os, er det vigtigt for os, at enhver der går ind ad døren, oplever at vi er et hus, hvor fællesskabet er i centrum – både for børn, forældre og os voksne.
Vi arbejder i små grupper, fordi det giver nærvær og gør det muligt at se det enkelte barn.
Relationer er ikke noget, vi siger – det er noget, vi gør.
Vores pædagogiske vej
Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Marte Meo. Det betyder, at vi har et vedvarende fokus på samspil, relationer og det, der allerede virker i mødet mellem barn og voksen.
En af vores dygtige pædagoger er uddannet Marte Meo terapeut og faciliterer forløb i huset. Her arbejder vi målrettet med at justere vores praksis, særligt i de situationer hvor et barn er i en udsat position.
Det er en tilgang, der forpligter – og som samtidig giver os et fælles fagligt sprog og blik for det enkelte barn.
Vores værdigrundlag
Vi arbejder ud fra åbenhed og ærlighed.
Vi øver os til stadighed på at sige tingene højt og være nysgerrige på hinandens intentioner.
Kun ved at gå denne vej kan vi sammen – medarbejdere og ledelse – udvikle vores lille hus.
Vi forventer, at vi møder hinanden ordentligt og tager ansvar for det fællesskab, vi er en del af.
Du træder ind i et hus, hvor:
• vi kender hinanden
• vi hjælper hinanden
• vi tager ansvar
Og fordi vi er et lille hus, kræver det noget.
Du skal have lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi vil hinanden – og hvor vi ikke bare passer vores egen stue, men også hinanden.
Når du starter hos os
Når nye træder ind, rykker det ved noget.
Der bliver justeret på det, vi plejer.
Der kommer nye perspektiver og måder at arbejde på.
Det kræver også noget – og det skal du have lyst til at være en del af.
For vi er ikke færdige. Vi er i gang.
Det, vi har brug for
Vi har brug for pædagoger, der:
• møder børnene med nærvær og tager ansvar for relationen – også når det kræver lidt
ekstra
• ser forældrene som en vigtig del af arbejdet med barnet
• vil være en del af et fællesskab, hvor vi står sammen
Hos os skal du kunne se værdien i arbejdet med de mindste. For de første 1000 dage i et lille barns liv er afgørende for barnets livsduelighed – og det forpligter os som voksne.
Lyder det som noget for dig?
Hvis du kan mærke, at det her giver mening – så vil vi gerne høre fra dig
Du er også meget velkommen til at komme på besøg og opleve vores skønne lille vuggestue i praksis. Her vil du kunne mærke det, vi beskriver – og vi giver selvfølgelig gerne en rundvisning.
Kontaktperson: Leder Belinda Elkjær
Mail: info@vuggestuenlb.dk
Adresse: Haderslevgade 5 – 1671 København V – Telefon 33 22 44 45