Dit ansvar: Som vores nye lønkonsulent får du sammen med dygtige kolleger ansvaret for refusionsområdet. Du bliver den faglige go-to person, som sikrer korrekt håndtering af:
- Dagpengerefusioner via NemRefusion
- Opfølgning på sygdom, barsel og øvrigt refusionsberettiget fravær
- Kontrol og kvalitetssikring af data og perioder
- Sparring med ledere og administrative kolleger om regler, frister og processer
- Kontakt til andre kommuner
- Beregninger og udbetalinger fra barselsfonden
Derudover bliver du en vigtig del af den generelle lønadministration, hvor du bl.a. arbejder med:
- Lønindberetning og datakontrol
- Sagsbehandling, herunder ansættelsesbreve
- Drift af fælles mailpostkasse
- Support i KMD OPUS og Rollebaseret Indgang
- Rådgivning om ferie, løn og overenskomst
- Udarbejdelse af lønafstemninger
Hvorfor vælge os? - Stærkt fagligt miljø: Du bliver en del af et lønteam på otte lønkonsulenter og en teamleder, hvor samarbejde, sparring, præcision og kvalitet er en del af kulturen.
- Godt kollegaskab: Humor, hjælpsomhed og plads til forskellighed præger vores hverdag.
- Fleksibilitet: Familievenlig og fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejdsdage.
Hvem er du? Du har en baggrund inden for offentlig administration og du har især:
- Solid erfaring med dagpengerefusion
- Erfaring med NemRefusion og KMD OPUS Personale
- Flair for tal, systemer og datakontrol
- En struktureret, ansvarsbevidst og samarbejdsorienteret tilgang
- Motivation for både specialiseret refusionsarbejde og lønadministration
Du trives i en varieret hverdag og tager naturligt ansvar for at skabe gode løsninger – både selvstændigt og sammen med teamet.
Praktisk info - Arbejdstid: 25 – 37 timer pr. uge efter nærmere aftale
- Tiltrædelse: Senest 1. maj 2026
- Samtaler: Afholdes 18. og 23. marts 2026
- Løn: Efter HK-overenskomst (administration og IT m.v.)
- Arbejdssted: Center for Økonomi & HR, Greve Rådhus – 5 minutters gang fra Greve Station
- Der indhentes referencer og straffeattest efter gældende praksis
Er stillingen noget for dig? Send din ansøgning allerede i dag.