Løn- og personalemedarbejder til Hjørring Kommune - vil du være en del af holdet?

fuldtid
Løn- og personalemedarbejder til Hjørring Kommune - vil du være en del af holdet?
  • Hjørring Kommune
  • Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
Løn og personale er i rivende udvikling og vi mangler derfor endnu en kollega, der har lyst til at blive en del af vores hverdag.

Vi søger dig, der har erfaring med offentlig løn- og personaleadministration, dig, der formår at hjælpe lederne med at omsætte en overenskomst og en til tider kompleks lovgivning, til noget, der virker for dem i driften.

Om os
Løn og Personale er en afdeling i staben "Borgerservice, HR og Digitalisering". Vi  servicerer og rådgiver den samlede kommunale organisation i forhold til en bred vifte af løn-, personale-, HR- og udviklingsopgaver.  Afdelingen består af 24 medarbejdere og en afdelingsleder. Vi anvender lønsystemet Silkeborg Data og Optima vagtplanlægning.

Vi er ved at styrke den samlede indsats, så opgaverne løses mere helhedsorienteret. Det betyder, at du får ansvar for hele processen - inden for de områder, du har ansvaret for – fra start til slut. Du får mulighed for at arbejde bredt og opbygge en solid forståelse for hele løn og personaleområdet.

Hos os er værdierne tillid, dialog og arbejdsglæde ikke bare ord – det er måden vi arbejder på og nøglen i vores afdeling.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
  • har en kontoruddannelse
  • har erfaring med løn- og personaleadministration og gerne kendskab til offentlige overenskomster og arbejdstidsregler
  • har erfaring med lønprocesser og lønkørsler
  • har erfaring med lønforhandling og udarbejdelse af ansættelsesbreve
  • har fornuftig IT-forståelse, måske endda kendskab til Silkeborg Data, eller vagtplanlægningssystem Optima
Som person:
  • finder du det naturligt at byde ind med idéer til optimering af processer og arbejdsgange
  • er du struktureret og har øje for detaljen, og synes det er spændende at dykke ned i overenskomster og lovgivning
  • er du serviceminded og forstår at vores vigtigste opgave er, at sikre at lederne i hele kommunen får den rette hjælp og sparring

Stillingen som løn- og personalemedarbejder kommer således til at favne:
  • håndtering af løn- og personalerelaterede opgaver, herunder korrekt løn til tiden og udarbejdelse af ansættelsesbreve
  • rådgivning og vejledning om overenskomster, arbejdstidsregler, ferie- og barselsregler
  • sparring til ledere i forbindelse med rekruttering og lønindplacering ved nyansættelser
  • sparring til ledere i forbindelse med de årlige lokale lønforhandlinger
  • deltagelse ved udarbejdelse af forhånds- og lokalaftaler
Vi er fleksible i forhold til opgaveløsningen, da vi som nævnt er i udvikling og dermed tegner stregerne til afdelingen sammen, efterhånden som det giver mening. Derfor er det vigtigste for os, at du trives i en foranderlig hverdag og kan se en fordel i at være med til at præge måden vi kommer til at arbejde fremadrettet.

Hvad kan vi tilbyde dig?
  • fantastiske kollegaer, der altid er klar til at hjælpe
  • en afdeling i rivende udvikling med højt til loftet og nemt til smil
  • et godt og tæt samarbejde på tværs af hele staben
  • en høj grad af fleksibilitet med mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi tror på at gensidig fleksibilitet skaber trivsel
  • fleksible arbejdstider
 Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. marts 2026.

Ansættelsessamtaler og personprofil
Vi forventer at afholde to samtalerunder. Der vil evt. blive gjort brug af personprofil forud for 2. samtale.
  • første samtalerunde forventes afholdt den 20. januar 2026
  • tilbagemelding i forbindelse med personprofil finder sted i uge 4
  • eventuel anden samtale forventes afholdt den 26. januar 2026

Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Sarah Dittrich på tlf.: 4122 6024.


VIGTIGT - Grundet tekniske problemer kan stillingen pt. kun søges via hjoerring.dk. Du finder stillingen her: Ledige stillinger hos Hjørring Kommune | Hjørring Kommune


Ansøgningsfrist den 11. januar 2026.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Log ind