Vi søger en dynamisk person, der kan varetage jobbet som livredder, med opstart pr. 1. april 2026 – vi venter også gerne på den rette.
MadsbyParken ejes af Fredericia Kommune og er et af Danmarks største indendørs idrætsanlæg med et besøgstal på over 1 mio. og en personalestab på ca. 90 hel- og deltidsmedarbejdere.
Jobbet
De primære fysiske arbejdsområder er svømmehallen, badeland, wellnessfaciliteter samt service- og omklædningsområder.
Med reference til teamkoordinator for livredderne, skal du udføre opgaver indenfor:
Livredning/førstehjælp
Vandbehandling
Rengøring
Vedligeholdelse
Saunagus.
Din profil
Indgangen til jobbet kan være mangfoldig, og din teoretiske uddannelse er ikke afgørende. Dog er det en forudsætning, at du har eller kan tage en erhvervslivredderprøve. Det er vigtigt, at du har lyst til at omgås mennesker, og du er i stand til at levere en god service samt har forståelse for samarbejde og kommunikation. Du skal være kvalitetsbevidst omkring rengøring og vedligeholdelse.
Desuden skal du kunne trives med skiftende arbejdstider – også i weekender og helligdage.
Vi kan tilbyde
Ansvar og udfordringer i en spændende servicevirksomhed
Gode muligheder for personlig udvikling i et alsidigt job
Godt kollegafællesskab og teamånd
Frihed under ansvar
Gratis medlemskab til vores fitnessområde.
Vil du vide mere
Kontakt vores teamleder Dennis Andresen, 6192 3171 mellem 8.00-16.00, dennis.andresen@fredericia.dk eller teknisk servicemedarbejder Christian Andersen, 2045 8950, christian.andersen@fredericia.dk
Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om en fastansættelse på 37 timer ugentligt.
Tiltrædelse 1. april 2026 eller efter aftale.
Arbejdstiderne kører i et 3-ugers rul med skiftende arbejdstider, hvilket også indebærer vagter i weekender og på helligdage.
Ansættelsessamtaler
Vi afholder samtaler løbende og sidste gang i uge 11.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
9.marts 2026.