Lektor i Musikhistorie

fuldtid
Lektor i Musikhistorie
  • DKDM
  • Rosenørns Allé 22, 1970 Frederiksberg C
Ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium opslås en deltidsstilling som lektor i musikhistorie og formidling med tiltrædelse ved begyndelsen af studieåret 2026-27.

Stillingsindhold

Den kommende lektor skal kunne varetage undervisning i musikhistorie og formidling efter gældende studieordninger. Stillingen indeholder kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) eller pædagogisk udviklingsarbejde (PUV) på internationalt niveau og/eller forskning på internationalt niveau. Stillingen omfatter endvidere studieadministrative forpligtelser, herunder medvirken i prøver og eksaminer samt andet studieadministrativt arbejde, bl.a. med henblik på løbende udvikling af studieordningerne. Andre arbejdsopgaver kan være f.eks. udarbejdelse af programnoter og øvrig koncertformidling.

Kvalifikationer

Der foretages en samlet vurdering af ansøgerens kvalifikationer, hvori der lægges vægt på:

  • Bred undervisningserfaring i den klassiske musiks historie
  • Selvstændig kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV), pædagogisk udviklingsarbejde på internationalt niveau og/eller forskning på internationalt niveau
  • Indgående kendskab til den kunstneriske praksis indenfor klassisk musik
  • Erfaring med at undervise i bredere aspekter af formidling
Ansøgningen må belyse og dokumentere de nævnte kvalifikationer samt indeholde en nærmere redegørelse for hvilke personlige og faglige mål, ansøgeren har for varetagelse af stillingen. I ansøgningen skal desuden indgå beskrivelse af et eller evt. flere FOKU-projekter.

Ansøgeren forventes at bidrage til en videreudvikling af de fagligt/pædagogiske aspekter af fagene musikhistorie og formidling i lyset af de krav, som stilles til udøvende og skabende musikere samt musikpædagoger i det aktuelle og fremtidige musikliv. Relevante oplysninger om ansøgerens eventuelle virke som udøvende musiker og/eller som musikformidler kan indgå i bedømmelsen.

Lektoren forventes at indgå i et tæt samarbejde med de øvrige undervisere på området, herunder om fornyelse og videreudvikling af faget musikhistorie. Arbejdsopgaverne, herunder stillingens FOKU-omfang, aftales med rektor.

Der foretages en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer i forhold til de i stillingsindholdet nævnte krav.

Motiveret ansøgning, CV, eksamensbeviser, materialer vedrørende kunstneriskvirksomhed, forsknings- eller kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed samt undervisning, som ansøgeren ønsker, skal indgå i bedømmelsen, indsendes elektronisk.

Konservatoriet er en international uddannelsesinstitution, hvor det er nødvendigt, at alle ansatte også kan varetage undervisning på engelsk. Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsesgraden forventes at blive på ca. 40-60 pct. af fuld tid. Ansættelse sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten og efter reglerne i stillingsstrukturen for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved musikkonservatorierne under Kulturministeriet. Til en stilling som lektor er knyttet et stillingsbestemt pensionsgivende tillæg.

Ansættelsesprocedure følger Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1123 af 22. august 2018 om ansættelse af kunstnerisk/videnskabeligt personale ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. I forbindelse hermed foretages en kvalifikationsbedømmelse af ansøgerne.

Nærmere oplysninger om ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til rektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium på rektor@dkdm.dk.

Ansøgning, CV, eksamensbeviser m.v. skal være konservatoriet i hænde senest fredag den 20. marts 2026 kl. 12.00.

Log ind