Vil du være en del af et børnehus hvor DU kan være med til at sætte dit faglige præg på vores fælles fremtid og nye struktur? Kan du kommunikere professionelt med forældre, samarbejdspartnere og kolleger? Har du mod på/lyst til at bruge din faglighed til at skabe de bedste udviklingsbetingelser for alle børn? Til Dalum Børnehus søger vi en pædagog pr. 1. juli 2026 eller snarest derefter.
Om osDalum Børnehus er en del af Børneinstitution Sanderum-Tingløkke, der også består af børnehusene Tænkehatten, Lahns, Dragen, Afrodite, Dalumgård, Stjernen og Midgård. I Dalum Børnehus har vi mellem 51-60 dejlige, glade, initiativrige og nysgerrige børn mellem 2,10- 6 år.
Siden 1. marts 2026 har vi haft 3 aldersintegrerede grupper frem for de tidligere 2 aldersintegrerede grupper og 1 store gruppe. Det betyder at flere børn har fået nye stuer, flere personaler har fået ny stuemakker og vores hus mangler nu det sidste led, nemlig dig!
Vi er et børnehus med stor villighed og professionalisme, som ikke er bange for at vende tanker, idéer og handlemuligheder på hovedet, så vi ser nye perspektiver og tilgange til vores pædagogiske praksis. Du vil møde en kollegagruppe og en daglig leder, som skaber grobund for et psykologisk trygt arbejdsmiljø, har stor åbenhed omkring faglighed og er klar på sparring og nye perspektiver på praksis. Fokus er på den pædagogiske kerneopgave og den sociale kapital - vi alle er ansvarlige for i det store fællesskab.
Dalum Børnehus arbejder målrettet med positioneringer i dagligdagen, for at skabe overskuelighed for børn og voksne. Det frigiver mest muligt legekapacitet til børnegruppen, når der er nærværende voksne, som støtter og deltager aktivt i legefællesskaber, samt andre voksne, der har tydelige ansvarsområder som fx praktisk støtte og overblik. Derudover arbejder vi med legekasser og legemanuskripter for at skabe lige mulighed for alle børns deltagelse i legefællesskabet.
Om dig - Du har en pædagogisk uddannelse og en dokumenterende og evaluerende praksis, hvor det er naturligt at bruge skriftlighed til at kvalificere praksis.
- Du kender den styrkede pædagogisk læreplan og bruger den, sammen med dine kolleger, til at kvalificere vores praksis.
- Måske har interesse/kompetencer indenfor motorik eller børneyoga.
- Beskriv hvad du brænder for, det er måske lige det vi står og mangler!
- Du kan opbygge tillidsfulde relationer til forældre og påtager dig ansvaret for et konstruktivt og anerkendende samarbejde omkring deres børn.
- Du er mødestabil og ved, at stabilitet skaber kontinuitet og tryghed for både børn og voksne.
- Du møder dine medmennesker, store som små, med et smil og er medskabende og vidende om, at et godt arbejdsmiljø er alles ansvar.
Vores nye kollega skal brænde for dagtilbudsområdet og have viden og gerne erfaring indenfor aldersgruppen. Vi har brug for en pædagog, der er sin rolle som leder af børnefællesskaber bevidst.
Derudover har vi brug for en pædagog som har en pædagogisk grundholdning, der tager afsæt i Institution Sanderum-Tingløkkes 5 grundantagelser:
- Al forandring starter hos os selv.
- Børn har forskellige forudsætninger for deltagelse, og alle børn har brug for en ven.
- Børn opfører sig altid ordentligt (børn er aldrig problemet – børn viser problemet).
- Leg er adgangsbillet til fællesskabet.
- Nærværende voksne skaber gode mødeøjeblikke.
Vi tilbyder- Et godt kollegaskab med plads til grin, faglig sparring og respekt for hinandens forskelligheder og kompetencer.
- Frokostordning, hvor personalet deltager i det pædagogiske måltid.
- Mulighed for at komme med ombord på en udviklingsrejse med kollegaer og leder fra start, med fokus på børnegrupper, sammensætning af aldersgrupper, struktur, fælles faglig retning osv.
- Et børnehus, der arbejder med mikrohandlinger, som løbende justeres og evalueres.
- Der kontinuerligt arbejder med kompetenceudvikling via kurser/forløb i fx ICDP, FRI FOR MOBBERI og SPROGKLAR.
- Masser af fantastiske børn, samt et Forældreråd og en forældregruppe, som bakker op og er aktive i deres børns børnehaveliv.
- Kolleger og leder, der glæder sig til at byde en ny kollega velkommen, som sammen med os kan trives i at løse kerneopgaven med høj pædagogisk kvalitet.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Vil du vide mere?Du er velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Louise Pihl Kousgaard Andersen på 21 49 81 86 eller
lpiha@odense.dk, hvis du har spørgsmål i forbindelse til stillingen.
Før du søger, vil vi sætte pris på du kontakter Louise og aftaler besøg hos os her i Dalum Børnehus. Vi vil gerne vise huset frem og tage en uforpligtende snak før du sender en ansøgning.
Det praktiskeAnsøgningsfristen er fredag den 17. april 2026 og vi forventer at afholde samtaler i uge 21.