Leder til Hjemmeværnskommandoens Støttesektion i Vordingborg

fuldtid
Leder til Hjemmeværnskommandoens Støttesektion i Vordingborg
  • Hjemmeværnskommandoen
  • Sankelmarksvej 26, 4760 Vordingborg
Brænder du for ledelse af mennesker, og er du en person, der skaber resultater gennem samarbejde, initiativ og høj faglighed? Har du lyst til at blive en del af en professionel og engageret sektion, hvor det er naturligt at hjælpe hinanden? Trives du i en hverdag med mange bolde i luften og motiveres af at gøre en forskel for andre, så er det måske dig, vi leder efter.

Om os
Støttesektionen er en del af Ressource- og Støtteafdelingen i Hjemmeværnsstaben. Ressource- og Støtteafdelingen er igen en del af Ressourcedivisionen. Hjemmeværnsstaben består herudover af to yderligere divisioner og et ledelsessekretariat, alt i alt en stab på ca. 180 medarbejdere, hvor størstedelen er placeret på Vordingborg Kaserne.

Du bliver leder af en mindre, men stærk støttesektion bestående pt. af syv medarbejdere med højt fagligt niveau og fokus på samarbejde og gode løsninger. Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kolleger og blive en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed.

Hos os får du mulighed for at bringe dine færdigheder i spil og udvikle dig både fagligt og personligt. Vi tror på, at vores kompetencer bedst udnyttes gennem tillid, fleksibilitet og løbende kompetenceudvikling.

Kerneværdierne i vores afdeling er:

  • Samarbejdsevne
  • Helhedsforståelse
  • Selvstændighed
  • Høj faglighed

Om stillingen
Som leder af Støttesektionen er du, med reference til afdelingschefen, ansvarlig for den daglige støtte til medarbejdere og chefer i Hjemmeværnsstaben, herunder det direkte ledelsesansvar for syv medarbejdere. I rammen af forsvarsforlig og delaftaler, må denne opgave forventes at vokse.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Ledelse af underlagt personel, herunder administrativ ledelse samt faglig udvikling af støttesektionen på Vordingborg Kaserne.
  • Ansvarlig for driften af Hjemmeværnets KESDH WorkZone og kvalitetssikring af data.
  • Ansvarlig for receptionstjenesten i Hjemmeværnsstaben herunder den daglige støtte til medarbejdere og chefer samt i forbindelse med mødeaktiviteter.
  • Ansvarlig for Hjemmeværnsstabens materielbeholdning herunder tilsikre at Hjemmeværnsstaben inkl. faciliteter overholder sikkerhedsbestemmelserne.
  • Kontakten til Etablissementspartnerelement Vordingborg og Kastellet.

Om dig
Du er erfaren leder og har fortsat lyst til at udvikle dine lederevner.

Du skal have dokumenteret erfaring som leder og det er ønskeligt, at du har erfaring med ledelse indenfor forsvaret. Det vil ligeledes være et plus hvis du har kendskab til Hjemmeværnet.

Som person er du udadvendt og ved, at relationer skaber resultater. Du er god til at opbygge netværk og forstår at samarbejde og kommunikere med mange forskellige mennesketyper. Du skal med andre ord være en god leder.

Du formår desuden at bevare overblikket over såvel mange som komplekse opgaver, og du trives i en hverdag med varierende arbejdsopgaver, hvor fleksibilitet, fornyelse og kvalitet er i centrum.

Du arbejder struktureret, kommunikerer tydeligt, løser dine opgaver til tiden og har en analytisk tilgang til komplekse problemstillinger, samt er i stand til at formidle problemstillinger i en forståelig form både skriftligt og mundtligt på engelsk såvel som på dansk.

Det er et krav, at du har et gyldigt kørekort til kategori B.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Har forståelse for organisationsstrukturer og samarbejde på tværs
  • Er initiativrig, fleksibel og udviklingsorienteret
  • Er rutineret til at opbygge og vedligeholde netværk
Vi tilbyder:

  • Stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse
  • Et engageret og udviklingsorienteret arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En bred samarbejdsflade og varierede opgaver
  • Mulighed for hjemmearbejde

Ansættelsesvilkår
Stillingen er i opslag som både civil og militær.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Vordingborg.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Ressource- og Støtteafdelingen, major John Jakobsen på telefon 2860 8077.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.

Ansøgningsfrist er 16. marts 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. maj 2026 eller hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV inkl. dokumentation for at du har været leder og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Hjemmeværnskommandoen
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. Hjemmeværnskommandoen er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.

Hjemmeværnskommandoen er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de flere af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. Hjemmeværnskommandoen har ansvaret for kommunikation om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og tilknytning af frivillige, udarbejdelse af planer og programmer samt gennemførelse af studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling.

Log ind