Vil du være med til at sætte retning og skabe udvikling på Øjenafdelingen ved Sjællands Universitetshospital?
Øjenafdelingen søger en ledende overlæge med ansvar for den daglige ledelse af vores afsnit i Roskilde.
Øjenafdelingen består af to matrikler i hhv. Roskilde og Næstved. I 2028 samles vi i nye rammer i Køge, og indtil da arbejder vi målrettet på at styrke samarbejde, fælles kultur, modernisering af arbejdsgange og retningslinjer. Ledelsen i Roskilde og Næstved har et tæt og konstruktivt samarbejde, som vi ønsker at udbygge yderligere med dig i ledergruppen.
Afdelingen har et bredt oftalmologisk felt med alle hovedfunktioner og flere regions- og højtspecialiserede funktioner:
Øjenafdelingen varetager døgndækkende vagtfunktion i to lag: bagvagt ved overlæger (i Næstved) og forvagt dækket af yngre læger i både Roskilde og Næstved. Vi har en stærk tradition for uddannelse, supervision og oplæring og deltager aktivt i både præ- og postgraduat undervisning.
Vi ønsker en erfaren speciallæge i oftalmologi, der:
Du får en central rolle i at sikre høj kvalitet i patientbehandlingen, styrke samarbejdet på tværs og bidrage aktivt til afdelingens strategiske udvikling.
Strategisk ramme
I Øjenafdelingen arbejder vi med at indfri intentionerne i Sundhedsreformen samt visionen for SUH. Det betyder, at vi prioriterer sammenhængende patientforløb, tværsektorielt samarbejde og stærk faglig kvalitet – også i tæt samarbejde praktiserende øjenlæger og samarbejde med øvrige afdelinger. Vores strategi er at skabe en afdeling, der akademisk ligestiller det almindelige med det sjældne, og som specialiserer sig i regionens patienters behov med høje ambitioner om faglig kvalitet, forskning, undervisning og udvikling.
Om stillingen
Som ledende overlæge i Roskilde får du:
Stillingen er på fuld tid og vagtfri.
Vi lægger vægt på, at du har:
I ansøgningen bedes du forholde dig til de syv lægeroller.
Ledelsesværdier på Sjællands Universitetshospital
På Sjællands Universitetshospital er ledelse forankret i fire centrale ledelsesværdier: følgeskab, nytænkning, ordentlighed og fællesskab. Vi tror på, at stærk ledelse skaber engagement, rykker grænser og binder mennesker sammen. Som leder på SUH skal du skabe retning i dialog, udvikle nye løsninger gennem viden og erfaring, samt tage ansvar med respekt og integritet. Vi arbejder på tværs og skaber resultater sammen. Som leder hos os bliver du en del af et miljø, hvor ledelse er en praksis, vi udvikler og udøver i fællesskab.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Henvendelse til cheflæge Lisbeth Sandfeld på mail ljsa@regionsjaelland.dk eller tlf. 23 23 08 68.
Ansøgningsfrist: 18. marts 2026
Samtaler afholdes: 25.marts 2026
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her