Ledende overlæge søges til Klinik for Almen Medicin Lemvig-Thyborøn

fuldtid
Ledende overlæge søges til Klinik for Almen Medicin Lemvig-Thyborøn
  • Region Midtjylland
  • Hospitalsparken 15, 7400 Herning

Kunne du tænke dig at kombinere klinisk arbejde med faglig og strategisk ledelse? Brænder du for at udvikle almenmedicinske tilbud i et område, hvor din indsats gør en reel forskel for både patienter og medarbejdere?

Så har du nu muligheden for at blive ledende overlæge i Klinik for Almen Medicin Lemvig-Thyborøn.

 

Om stillingen

Vi søger en engageret og erfaren speciallæge i almen medicin til stillingen som ledende overlæge pr. 1. marts eller efter aftale.

Som ledende overlæge får du det lægefaglige og funktionsmæssige ledelsesansvar for Regionsklinikken i Lemvig-Thyborøn i et tæt partnerskab med klinikkens praksismanager. 

Stillingen kombinerer klinisk arbejde med ledelse, udvikling og drift, og giver dig stor indflydelse på klinikkens retning og udvikling. 

 

Faglig og organisatorisk profil

Klinik for Almen Medicin Lemvig-Thyborøn er en regionsklinik under Socialmedicin og Rehabilitering, som er en læge- og psykologfagligt ledet hospitalsafdeling på Regionshospitalet Gødstrup.

Klinikken ledes af et todelt ledelsesteam bestående af den ledende overlæge og klinikkens praksismanager, der begge refererer til afdelingsledelsen i Socialmedicin og Rehabilitering. 

 

Som ledende overlæge har du

  • Det overordnet lægefaglige ansvar
  • Personaleansvar for klinikkens læger
  • En central rolle i strategisk udvikling, faglig kvalitet og tværsektorielt samarbejde

 

Din hverdag vil bestå af både konsultationsdage og administrative/ledelses dage.

 

Dine primære ansvarsområder

Strategisk ledelse

  • Bidrage til udvikling og videreudvikling af Regionsklinikken
  • Omsætte visioner og strategier til konkret praksis
  • Sikre fremtidssikrede løsninger for lægedækning og drift

Faglig ledelse

  • Sikre høj og ensartet faglig kvalitet på tværs af klinikkerne
  • Styrke sammenhængende og patientsikre forløb
  • Supervision og faglig sparring af læger og øvrigt personale

Administrativ og driftsmæssig ledelse

  • Medvirke til effektiv drift og hensigtsmæssig organisering
  • Forvaltning og udvikling af instrukser og arbejdsgange
  • Sikre tydelig kommunikation og koordinering

Kvalitet og udvikling

  • Sparring og evaluering af patientforløb
  • Implementering af kvalitetsforbedrende tiltag
  • Samarbejde med kommuner, hospitaler og andre samarbejdspartnere

 

Om klinikken

Klinik for Almen Medicin Lemvig-Thyborøn har ca. 6.200 patienter tilknyttet, svarende til 4 lægekapaciteter, som aktuelt dækkes af 3 fastansatte speciallæger i almen medicin, samt 2 vikarer og en uklassificeret læge.

 

Klinikpersonalet består af:

  • Lemvig: 4 sygeplejersker, 3 sekretærer og 1 praksismanager
  • Thyborøn: 4 sygeplejersker

Klinikken har tutorlæge funktion, og er godkendt til fase 1 og 2 læger. 

Dit primære arbejdssted vil være Lemvig, med ugentlig tilstedeværelse i Thyborøn. Arbejdstid og sted planlægges løbende i samarbejde med praksismanageren. 

 

Din profil

Vi søger dig, der:

  • Er speciallæge i almen medicin med dansk autorisation
  • Har erfaring med, og interesse for, ledelse og drift i sundhedsvæsnet
  • Gerne erfaring som praksisejer, eller fra anden ledende funktion
  • Er en tydelig, tillidsvækkende og relations stærk leder
  • Kan motivere og udvikle medarbejdere
  • Arbejder struktureret, handlingsorienteret og kan holde hovedet koldt og bevare overblikket
  • Trives i samarbejde på tværs af sektorer
  • Har lyst til at udvikle, optimere og nytænke almenmedicinske løsninger

 

Vi tilbyder

  • Et spændende og meningsfulgt ledelsesansvar
  • Stor indflydelse på klinikkens udvikling og organisering
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed, samarbejde og gensidig respekt
  • En kultur præget af holdånd og godt humør
  • Mulighed for kørsel med taxa fra Gødstrup til Lemvig

 

Klinikkens IT-platform er XMO.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi søger en ledende overlæge 37 t/ugentlig, men er interesseret i at høre fra dig, også selvom du ikke ønsker en fuldtidsstilling.

Som ledende overlæge vil du være fast lønnet.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem regionens lønnings- og takstnævn og Foreningen af speciallæger. 

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation

Ved ansøgning til overlægestillingen skal der gøres opmærksom på, at ansøger skal have 5 års ansættelse som speciallæge for at komme i betragtning, uden der skal søges dispensation

 

Stillings- og funktionsbeskrivelse.

 

Ansættelse: 1. marts eller efter nærmere aftale

Ansøgningsfrist: Vi tager løbende kvalificerede kandidater til samtale, så vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt. Ansættelsessamtaler: afholdes løbende

 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

  • Cheflæge Cathrine Bach, tlf. 24 21 87 24
  • Praksismanager Anne Sophie Storgaard Siig, tlf. 61 39 36 13

 

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format). Vi glæder os til at høre fra dig.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind