Vil du arbejde tæt på direktionen og være med til at sikre, at strategi bliver omsat til handling i en kompleks IT-organisation – og samtidig få en betroet og indflydelsesrig rolle.
Hos IT Center Nord søger vi en ledelseskonsulent, der samtidig kan fungere som PA for direktøren. Du får en central rolle i at skabe struktur, fremdrift og sammenhæng i ledergruppens arbejde – og i direktørens hverdag.
Om rollen
Du bliver bindeleddet mellem strategi og eksekvering. Du understøtter ledergruppen i prioritering, beslutninger og systematisk opfølgning og fungerer som en betroet sparringspartner for direktøren. Rollen kræver overblik, forretningsforståelse og evnen til at skabe struktur i en hverdag med mange parallelle spor. Du får mulighed for at præge, hvordan ledelsesarbejdet understøttes og udvikles i IT Center Nord.
Dine opgaver omfatter bl.a.:
Planlægning, facilitering og effektiv afvikling af leder- og styregruppemøder
Opfølgning på beslutninger og tværgående leverancer med fokus på fremdrift og tydeligt ejerskab
Udarbejdelse af beslutningsoplæg og ledelsesmateriale
Koordinering af strategiske og organisatoriske initiativer, herunder governance og nye arbejdsgange
Understøttelse af strategiprocesser og budgetopfølgning
Kalenderstyring, mødeforberedelse og prioritering for direktøren
Forberedelse af præsentationer, talepunkter og beslutningsgrundlag
Samarbejde og koordinering med både interne og eksterne interessenter.
Hvem er du?
Du har erfaring fra en rolle tæt på topledelsen og trives med ansvar, tempo og mange interessenter. Du arbejder struktureret, kommunikerer klart og formår at skabe overblik – også når kompleksiteten er høj.
Vi forestiller os, at du:
Har flere års erfaring som ledelseskonsulent, PA eller lignende
Har en relevant videregående uddannelse (eksempelvis cand.merc., cand.it., cand.scient.pol. eller lignende)
Har arbejdet tæt på direktion eller ledergruppe
Har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
Har god forretningsforståelse og organisatorisk blik
Trives i en IT- eller teknologitung organisation
Håndterer fortrolige informationer med høj integritet og professionel diskretion
Har naturlig autoritet i din struktur og opfølgning og kan samarbejde med ledere på forskellige niveauer.
Du får succes i rollen, hvis du:
Skaber faste rammer for ledermøder, årshjul og opfølgning
Bidrager til en enkel og anvendelig governance for strategiske initiativer
Opnår tillid som sparringspartner for direktøren og ledergruppen
Understøtter budgetlægning og prioritering på tværs af organisationen.
Om IT Center Nord
IT Center Nord (ITCN) leverer IT-drift, udvikling og GDPR-understøttelse til 18 uddannelsesinstitutioner i Danmark og understøtter ca. 130.000 brugere. Vi er 66 medarbejdere med base centralt i Aalborg – på 4. sal i Friis Indkøbscenter.
Vi har en uformel og professionel kultur med fokus på samarbejde, kvalitet og ansvar. Der er mulighed for at deltage i kantineordning, fri parkering og gode sociale aktiviteter.
Vi tilbyder
En central rolle tæt på direktøren og ledergruppen
Indflydelse på ledelsesprocesser og prioriteringer
En varieret hverdag med bred kontaktflade
Et professionelt miljø med engagerede og hjælpsomme kollegaer
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på fuld tid pr. 1. juni 2026, med reference til direktøren for IT Center Nord.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter uddannelse og kvalifikationer, og i henhold til gældende relevant overenskomst. F.eks. Overenskomsten mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.
Arbejdsstedet er Nytorv 27, 4. sal, 9000 Aalborg men der må forventes mødeaktivitet både eksternt og på IT Center Nords øvrige adresser.
Lyder det som noget for dig?
Send CV og en kort motiveret ansøgning ved at klikke på linket nederst i stillingsopslaget. Når du har uploaded din ansøgning, modtager du en bekræftelsesmail. Vi modtager kun ansøger via vores rekrutteringssystem.
Ansøgningsfristen er onsdag den 8. april 2026.
Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.
Vi forventer at afholde 1. samtale torsdag den 16. april 2026.
Går du videre til 2. samtale, vil du blive inviteret til test samt en efterfølgende samtale torsdag den 23. april 2026.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Tage Oskar Pedersen, tlf. 25 26 61 13, mail: tpe@itcn.dk.