Lejre Kommunes specialskole søger afdelingsleder med et veludviklet blik for faglig ledelse, struktur og skolens drift.
På Firkløverskolen arbejder vi for at løfte de børn og unge, der har brug for noget særligt. Nu søger vi en stærk og gerne erfaren leder, der kan medvirke til at flytte os i takt med de forandringer, vi står i.
Hvem er vi?
Firkløverskolen er Lejre Kommunes specialskole, og ligesom alle andre skoler har vi skønne børn. Dem gør vi os umage for at møde åbent - med faglighed, nysgerrighed og respekt for hvert barns nærmeste udviklingszone. Og med den klare intention, at hvert eneste barn føler sig som en betydningsfuld del af fællesskaberne.
I disse år oplever vi et skift i behovene hos de børn, vi modtager. Derfor har vi også brug for at tage vores praksis op til revision - på en måde, der inddrager og respekterer det erfarne personale, der er vores faglige rygrad.
Vores nye målgruppe af børn bærer dels præg af længere tids overbelastning i skolesystemet, dels af gennemgribende funktionsnedsættelser.
Vi ved, at det kræver kompetenceudvikling og psykologisk tryghed på arbejdspladsen, når vi vil være bedre til den pædagogiske og didaktiske praksis.
Vi har et nært samarbejde med vores tillidsvalgte, og vi taler højt om det, der bøvler, og vi er fælles om at finde løsninger og føre dem ud i livet.
Det er vigtigt for os at fremme både fagligheden, holdånden og det tillidsfulde samarbejde, så vi sammen kan udvikle vores praksis til gavn for eleverne og deres familier.
Forandringerne i målgruppen har skærpet vores opfattelse af udvikling, og der er en bred forståelse på skolen af, at vi konstant skal kunne omstille os i forhold til de opgaver, vi får.
Du får 3 overordnede nøgleopgaver:
Ledelsesteamet på Firkløverskolen består af dig, en viceskoleleder og en skoleleder. Derudover skal du samarbejde i ledelsesteam med ledere fra de øvrige specialtilbud i Lejre Kommune. Du refererer til skolelederen.
Vores ledelsesteam er nyetableret, og du får stor mulighed for at påvirke kulturen. Vi vil gerne være et team, der ikke kun fokuserer på den daglige drift, men også bevidst prioriterer den strategiske udvikling af skolen. Vi arbejder professionelt, anerkendende – og vi vil gerne blive endnu bedre til at udnytte vores potentiale som team, samtidig med, at vi er opmærksomme på vigtigheden af work-life balance.
Vi er i en forandringstid, og ting kan nogle gange foregå i højt tempo. Du er helt sikkert et menneske, der bidrager med dit rolige væsen til teamet.
Er du den rette, får du en enestående mulighed for at gøre en stor og varig forskel for både eleverne, familierne og det pædagogiske personale.
Hvem er du?
Som person er du en nærværende leder, der både kan se behovet for forandringer, føre dem ud i livet og samtidigt skabe tryghed i processen. Vi forventer, at du:
Firkløverskolen er beliggende i Kirke Sonnerup midt i den dejlige natur ikke langt fra skov og vand.
Vi har gode udenomsarealer, og ynder at være ude, når vi kan.
Vi er 110 elever og ca. 45 voksne.
Vi arbejder i små grupper, og profiterer godt af det tætte og ligeværdige samarbejde mellem lærere og pædagoger.
Løn og ansættelse:
Ansættelse pr. 1. juni 2026.
Ansøgningsfrist d. 23. marts 2026.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst, og aflønnes efter kvalifikationer.
1. ansættelsessamtale afholdes d. 8. april 2026, og 2. ansættelsessamtale afholdes d. 15. april 2026.
Mellem 1. samtale og 2. samtale vil der indgå en personlighedsprofiltest.
Vil du gerne vide mere?
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, skolen og mulighederne, er du velkommen til at sende en SMS til skoleleder Sara Velling på telefon 23835748, og oplyse dine kontaktoplysninger. Så kontakter Sara dig.