Lagermedarbejder til Try and Hire forløb

fuldtid
Lagermedarbejder til Try and Hire forløb
  • MOMENT A/S
  • mileparken 2, 2740 Skovlunde

Jobbet

Som lagermedarbejder hos Oluf Brønnum bliver du en del af et team på ca. 20 dedikerede medarbejdere. Der er højt til loftet og fokus på trivsel hos den enkelte medarbejder. Sammen har I ansvaret for plukning og pakning af varer, der dækker et bredt sortiment indenfor storkøkkenudstyr såsom tallerkener, bestik, glas, køkkenmaskiner i alle afskygninger, gryder, pander, samt komplette køkkenløsninger med alt fra stikvogne til bageplader. Plukningen udføres med håndscanner og Navision, og ofte på trucks eller stablere, hvorfor erfaring med dette er en fordel.

Din profil

Da denne ansættelse er med henblik på en fastansættelse, er det en fordel, hvis du har en god portion lagererfaring med i bagagen og fortsat ser branchen som din fremtidige levevej. En del af dit arbejde består af at aflæse bestillingslister og ordrer samt varetage kommunikationen med kunder og leverandører. Det er derfor et krav, at du kan læse og tale dansk.

Derudover kan den vi søger nikke ja til følgende:

  • Du holder af at arbejde selvstændigt og struktureret.

  • Du er yderst kvalitetsbevidst og kender vigtigheden i at være omhyggelig med dine opgaver.

  • Du trives med en aktiv hverdag og er vant til at være meget på benene.

  • Du trives med rutineprægede opgaver og kan håndtere løft af fx glas og tallerkner

Hvis du har truckcertifikat, er det en fordel, og du bedes angive det i din ansøgning.

Arbejdstider og løn

Der er tale om et 3 måneders vikariat med mulighed for fastansættelse efterfølgende for den rette vikar.

Arbejdstiden er mandag-torsdag i tidsrummet kl. 08.00-16.00, fredag kl. 08.00-15.30.

Timeløn: 144,- i timen + 9% fritvalgskonto.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind