Lærere til ny skole i udvikling

fuldtid
Lærere til ny skole i udvikling
  • Herlev Kommune
  • Engskolevej, 1, 2730 Herlev

I Herlev Kommune satser vi massivt på folkeskolen og investerer 21 mio. kr. årligt i almenskolerne fra 2026. Midlerne går blandt andet til tolærerordning i dansk og matematik, kompetenceudvikling samt flere voksne i SFO og klub. Det giver dig bedre rammer for at lave undervisning af høj kvalitet og skabe stærke relationer. Og dermed gøre en forskel for børnene i både skole, SFO og klub. Derudover er vi i gang med at etablere lokale skole på hver sin matrikel med tæt og nærværende ledelse og et stærkt lokalt fællesskab.

Lærere til en ny skole i udvikling – vær med til at forme fremtiden på Elverhøjens Skole

Fra 1. august søger vi flere engagerede lærere til Elverhøjens Skole – en ny selvstændig skole i Herlev Kommune, som opstår, når Herlev Byskoles afdeling Elv bliver til sin egen skole. Her får du en særlig mulighed for at være med til at bygge en ny udskoling op og sætte dit præg på en skole i udvikling, hvor fællesskab, faglighed og trivsel går hånd i hånd.

Vi har brug for flere dygtige lærere, der har lyst til at være med til at skabe en stærk faglig og social skole. Stillingerne er fuldtidsstillinger med ansættelse efter gældende overenskomst, og vi søger primært lærere til udskolingen, men også til mellemtrin og indskoling.

"Hos os får du et fagligt og socialt stærkt kollegaskab samt en høj af medarbejderindflydelse i skolens dagligdag og virke." – personalet

En skole i udvikling – med stærke rødder

Elverhøjens Skole udspringer af Herlev Byskole og er en del af Herlev Kommunes vision “Skolen skaber vi sammen”, hvor mindre, lokale skoler med stærke forpligtende fællesskaber, som danner rammen om elevernes læring og trivsel.

Vi har en stabil og engageret medarbejdergruppe, som glæder sig til at byde nye kolleger velkommen. Sammen arbejder vi for at skabe en skole, hvor elever mødes af tydelige voksne, høje faglige ambitioner og et trygt fællesskab.

Som ny medarbejder bliver du en del af en kultur præget af samarbejde, faglig sparring og en vilje til at udvikle skolen sammen.

”Lærerne er gode, de er meget hjælpsomme. Vi har gode klasselokaler, hvor udsigten er god. Man kan tydeligt mærke, at lærerne har det godt sammen, og det er fedt, når der er mere end en lærer i timerne.” 

”Jeg synes det er rigtig fedt, at vi har gode muligheder for at lave mange forskellige ting i frikvartererne. Det er rigtig fedt, at vi har så fed en idrætssal. Vi har nogle gode klasselokaler. Jeg kan godt lide, at vi laver så meget på tværs af skolen, det gør at man føler at man kender alle på skolen, og at man kan få mange gode venner.”

”Det kunne være fedt, hvis den nye lærer var sød og hjælpsom og prøvede at vise noget om sig selv. Jeg kan godt lide en lærer, der er god til at skabe ro og struktur og som sørger for, at alle forstår opgaverne.” 

– Elever på 6.årgang

Vi tilbyder
  • Muligheden for at være med til at opbygge en udskoling fra starten
  • To-lærer timer på alle årgange
  • En stabil og erfaren medarbejdergruppe, der glæder sig til nye kolleger
  • En skole i positiv udvikling, hvor medarbejdere har stor indflydelse
  • Mentorordning for alle nye medarbejdere på skolen
  • Et kommunalt introduktionsprogram for nyuddannede lærere i Herlev Kommune
  • Et tæt samarbejde i teams og en ledelse, der prioriterer faglig sparring og nærvær
Vi søger 

Vi søger bl.a. lærere, der:

  • har fysik/kemi
  • er læsevejleder med erfaring i udskolingen
  • har erfaring med dysleksiundervisning på mellemtrinnet
  • har fransk
  • brænder for undervisning og for at skabe stærke læringsfællesskaber
  • har lyst til at bidrage til udviklingen af vores skole
  • ser samarbejde med kolleger, elever og forældre som en vigtig del af opgaven
  • kan være med til at skabe tydelige rammer, faglig kvalitet og gode relationer
  • Har en god og tydelig klasserumsledelse
Ansættelse

Stillingerne er med tiltrædelse 1. august 2026 og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er onsdag den 8. april 2026 kl. 12:00. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Line Bech Pedersen, faglig leder på 4452 5625.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Log ind