Er du pædagogisk stærk, kan du skabe et trygt og motiverende læringsmiljø og brænder du for at arbejde med unge? Vil du være med til at styrke vores elevers personlige og faglige trivsel, og give eleverne det bedste afsæt videre mod en ungdomsuddannelse? Er du uddannet folkeskolelærer? Eller måske tjener eller kok? Så er du måske være én af de nye lærere, vi lige nu søger til vores 10. klasse.
På Hotel- og Restaurantskolen ser vi vores 10. klasse som et tilbud til unge, der har et særligt behov for at blive afklarede og klar til en ungdomsuddannelse. Vi har sat os for at gøre eleverne dygtigere via social og faglig trivsel, alsidig undervisning med temauger og brobygning med ungdomsuddannelserne, herunder naturligvis skolens egne. Vi ønsker at fokusere på fællesskabet med afsæt i vores fag, håndværket og skolens værdier. Læs, se og oplev mere om vores 10. klasse her.
Teamet
Du bliver en del af et nyt team med solide rødder i skolens kultur. Sammen skal I udvikle samarbejdet om vores elever, som er fordelt på tre klasser. Teamet består af en række spændende og dedikerede faglærere samt en uddannelseschef, der er optaget af at skabe de bedste rammer for netop jeres undervisning. Vi er forskellige, både fagligt og personligt – en fordel i et lille team, der selv skal varetage samarbejdet om de tværfaglige opgaver.
Vi søger nye lærere til blandt andet at undervise i fagene dansk, engelsk og matematik, og som kan føre eleverne til FP10, men vi søger i lige så høj grad lærere til den faste køkkenundervisning og madfaglige aktiviteter, herunder fællesskabende måltider og valgfag.
Ansvarsområder og arbejdsopgaver
Stillingerne retter sig primært mod undervisning i de boglige fag og køkkenundervisningen, men du vil også få en vigtig rolle som kontaktlærer. Som 10. klasselærer vil du være en central del af et lille team med en helt særlig profil, og du vil derfor også få mulighed for at præge og udvikle både den pædagogiske og faglige retning i 10. klasse – og derved din egen dagligdag.
Der er også god mulighed for at undervise på skolens erhvervsfaglige uddannelser, men din forankring og dit tætteste kollegaskab vil være i 10. klasse.
Dine primære arbejdsopgaver vil være, at:
Om dig
Du er uddannet lærer med linjefag i dansk, engelsk og/eller matematik og med dokumenteret undervisningserfaring.
Eller også er du kok, tjener eller lignende med undervisningserfaring og et sikkert tag på den helt særlige elevgruppe, der søger 10.klasse. Har du andre linjefag – eller er du både faglært og lærer – er det selvfølgelig et stort plus.
Derudover håber vi, at du:
Vi tilbyder dig
Et udfordrende job med gastronomi, værtskab, mennesker og undervisning i centrum på en skole med fokus på forandring og udvikling. Vi byder på et uformelt miljø med gode kolleger og en frokostordning, der er værd at prale af
Ansættelsesvilkår
Stillingerne ønskes besat pr. 1. februar 2026
Du ansættes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007. Lønnen fastsættes efter ”Cirkulære om aftale om løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved erhvervsskoler”. Der er til stillingen knyttet pensionsordning på 18%.
Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokost og vil typisk være i tidsrummet 8-16. Ved større arrangementer kan weekend- og aftenarbejde dog forekomme.
Vi gør opmærksom på, at vi har røgfri arbejdstid og at vi, i forbindelse med ansættelsen, indhenter børneattest.
Interesseret?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Morten Olesen mol@hrs.dk eller telefonnummer 25503646.
Ansøgning og deadline
Send os en begrundet ansøgning, CV og eksamenspapirer senest søndag den 7. december 2025. Vi modtager kun ansøgninger via link på vores hjemmeside.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, seksuel orientering, etnisk baggrund eller religion.
Om Hotel- og Restaurantskolen
Vi vil berige og glæde verden med bæredygtig gastronomi og værtskab. For at nå målet har vi brug for forandringer – i verden og på skolen. Vores 170 medarbejdere står midt i en udviklingsproces og arbejdet med at skabe håndværkere, der modigt, arbejdsomt og kreativt mestrer bæredygtig gastronomi, håndværk og værtskab. På vores skole har det lige siden 1922 handlet om mad og værtskab. Vi er branchens skole med erhvervsfaglige uddannelser, 10. klasse, EUX og kursusvirksomhed og uddanner dagligt 850 elever og kursister. Læs mere om os i vores strategi her.