Brænder du for at gøre en forskel for børn og unge med særlige behov – og drømmer du om en arbejdsplads med stærkt fællesskab, høj faglighed og unikke læringsrammer?
Så glæder vi os meget til at høre fra dig!
Om os Specialskolen Kirkemosegaard er en helt særlig skole – både i læringsmiljøer, arbejdsfællesskaber og omgivelser. Vi holder til på en tidligere landbrugsejendom i naturskønne omgivelser nær Greve Landsby. Her skaber vi trygge og udviklende læringsmiljøer for 41 elever i alderen 6–16 år med socioemotionelle vanskeligheder, ASF, ADHD og borderlineproblematikker.
Vi er organiseret i indskoling, mellemtrin og udskoling, og vores personale består af både lærere og pædagoger, som arbejder tæt sammen i faste teams om 6 –10 elever. Sammen med ledelsen og PPR udvikler vi hver dag undervisning og læringsforløb, der sikrer deltagelsesmuligheder for alle.
Vi søger dig, der… - er uddannet lærer og gerne har erfaring med målgruppen
- har lyst til at arbejde på en skole, hvor relationer, struktur og nærvær er bærende elementer
- brænder for at tilrettelægge undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes individuelle forudsætninger
- er robust, empatisk og trives i tværfagligt samarbejde
- er god til at bevare overblik, sætte rammer og være omstillingsparat
- kan – eller vil lære at – arbejde systematisk med elevplaner, mål og evaluering i samarbejde med team og PPR
- bidrager med faglighed, engagement, humor og en generøs tilgang til kollegialt samarbejde
Hos os får du mulighed for: - at være en del af et stærkt, pædagogisk velfunderet team
- at bruge teammøder, personale- og fagudviklingsmøder, supervision og PPR-sparring aktivt i hverdagen
- at bringe hele din faglighed i spil – og måske endda opdage nye sider af dig selv
- selv at tilrettelægge din forberedelsestid
- at blive en vigtig voksen i dine kontaktelevers skoleliv
- at bidrage til den fortsatte udvikling af Kirkemosegaard og vores fælles praksis
Kort sagt: Du får et job, hvor du gør en mærkbar forskel – hver eneste dag. Praktisk information Stillingen ønskes besat snarest muligt – Senest 1. juni 2026.
Har du lyst til at høre mere eller besøge skolen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Niels J. Jensen på 30 27 34 64.
Ansøgningsfrist: mandag d. 13. april 2026 kl. 12.00.
Samtaler: Vil blive afholdt løbende og senest i uge 16 efter ansøgningsfristen.
Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Der ydes et særligt specialskoletillæg.
Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.
Ansøgning vedlægges eksamensbeviser og eventuelle udtalelser.