Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Er du god til at skabe de nære relationer og se mulighederne hos den enkelte elev?
Kan du skabe kreativ og struktureret undervisning, og brænder for det musikalske?
Hvis ja, så er jobbet på Tollundskolen måske lige noget for dig!
Vi mangler en kollega til afdeling Funder til vores store engagerede personalegruppe, så tøv ikke med at sende din ansøgning, hvis du ønsker at blive en del af vores fællesskab.
Tollundskolen er en distriktsskole med to matrikler beliggende i den vestlige del af Silkeborg Kommune. Skolen har ca. 700 elever, fordelt med ca. 600 på afdeling Funder og ca. 100 på afdeling Kragelund. Herudover har vi en stor SFO- og klubdel på begge afdelinger samt et inklusioncenter og specialklasser.
I Funder er vi samtidig i gang med en meget stor om- og udbygning, så vi kan rumme alle skolens distriktselever på en 4-sporet skole i 2029 og samtidig en ny afdeling til vores Inklusionscenter.
Vi tilbyder dig et job i en ambitiøs og udviklingsorienteret personalegruppe, der er optaget af i fællesskab at skabe de bedste rammer for elevernes læring og trivsel i et Professionelt Læringsfællesskab.
Vi arbejder med åbne døre og en stor grad af samarbejde på tværs, både inden for årgangene og på tværs af årgangene, hvilket både kan komme til udtryk i fælles undervisning for en større gruppe elever eller holddeling ud fra forskellige kriterier alt efter behov og mål.
På mellemtrinnet er vi særligt optagede af at arbejde med medbestemmelse og fællesskab, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at de fleste af vores projektuger er på tværs af klassetrin, og at eleverne her er med til at vælge hvilken retning og projekt, de vil arbejde med. Samtidig har vi også indført valgfag for 4.-6. kl.
Ved overgangen til de nye faciliteter, der bl.a. rummer et nyt musik- og øvelokale, er vi også begyndt at arbejde med årgangsområder frem for lukkede klasser.
På Tollundskolen arbejder vi med at udfordre rammerne og organisationsformerne, og vi har et stort samarbejde omkring målsætning, planlægning og udførelse af vores undervisning.
Vi har på skolens afdelinger en åben og uformel omgangstone og vægter et godt arbejdsmiljø for alle.
Vi har et stort fokus på ledelse af læreprocesser og klasserumsledelse, en varieret og motiverende skoledag for alle, ugeskema med faste strukturer, co-teaching, teamsamarbejde og et særligt fokus på udvikling og vidensdeling af vores Væksthus, som er skolens mellemform.
Stillingen, som vi ønsker besat, indeholder følgende:
Derudover er vi spændte på at høre, hvad du kan byde ind med af fag og kompetencer.
Du skal brænde for arbejdet med Tollundskolens vision om at skabe de bedste vilkår for vores elevers læring og trivsel samt være en aktiv medspiller i forhold til Silkeborg Kommunes ”Mindset for inklusion” og ”Fælles Fagligt Ståsted”, hvor vi har fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle gennem samarbejde i Professionelle Læringsfællesskaber. Se link til skolens hjemmeside: www.tollundskolen.dk
Af ansøgningen skal din uddannelse og dine linjefag tydeligt fremgå, samt hvilke kompetencer du ellers kan byde ind med.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, så send gerne en sms til nedenstående, så ringer vi tilbage til dig:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist søndag den 22. februar 2026. Ansættelsessamtaler er onsdag den 25. februar.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag (eksamensbevis, cv, udtalelser mm.).
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffe- og børneattest i forhold til ansættelsen.