Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator i Medicinske Sygdomme, Sygehus sønderjylland

fuldtid
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator i Medicinske Sygdomme, Sygehus sønderjylland
  • Sygehus Sønderjylland - Sønderborg
  • Sydvang 1, 6400 Sønderborg
Vil du have en central rolle i koordineringen af patientforløb inden for det palliative speciale – og trives du i et stærkt tværfagligt miljø? Så er du garanteret vores nye kollega.

Vi søger en uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. maj 2026.

Om stillingen Som lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator får du i dette afsnit en vigtig funktion i planlægning, koordinering og understøttelse af sammenhængende patientforløb i Team for Lindrende Behandling.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Planlægning og koordinering af hjemmebesøg for det udkørende palliative team
Registreringsopgaver

  • Notatskrivning
  • Booking og indkaldelser
  • Telefonbetjening
Sekretærteamet understøtter både palliativt team, hospice, sengeafsnit og dagafsnit.

En del af et stærkt fællesskab Du bliver en del af et engageret sekretærteam, som vi ønsker at styrke yderligere. Vi arbejder målrettet med at udvikle samarbejdet på tværs af afdelingen og skabe fleksible løsninger, der sikrer høj kvalitet og stabil drift.

Stillingen indebærer derfor også, at du ved ferie, sygdom og spidsbelastninger skal kunne bidrage i Blodsygdomme Ambulatoriet, da vi lægger vægt på en kultur, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.

Om os Team for Lindrende Behandling er et højt specialiseret tværfagligt team bestående af læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter, socialrådgiver og en præst
Kræftsygdomme sengeafsnit A varetager lindrende behandling samt to onkologiske senge. Derudover er onkologisk/palliativt dagafsnit tilknyttet.

Vi arbejder med fokus på kvalitet, sammenhæng og respekt for den enkelte patient og pårørende.

Vi søger dig, der
  • Er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator – et ufravigeligt krav
  • Arbejder struktureret og har stærke koordineringskompetencer
  • Har blik for kvalitet og det gode, sammenhængende patientforløb
  • Er fleksibel og trives med opgaver på tværs
  • Bidrager positivt til arbejdsmiljø og samarbejde
  • Er åben for udvikling og forandring
  • Gerne har erfaring som registreringsansvarlig eller lysten til at blive det
Vi tilbyder
  • En meningsfuld og central funktion i et specialiseret område
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde
  • Et sekretærteam i udvikling med fokus på fællesskab og fleksibilitet
  • Gode kolleger og et professionelt arbejdsmiljø

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem region Syddanmark og HK

Der afholdes ansættelsessamtaler fredag den 27. marts fra kl. 12.00


Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Sundhedsadministrativ leder Lone Kenne
Tlf. 7997 3341

Log ind