Lægesekretær til almen praksis nær Køge

fuldtid
Lægesekretær til almen praksis nær Køge
  • DE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER, SKENSVEDLÆGERNE I/S
  • Højelsevej 2A, 4623 Lille Skensved

Skensvedlægerne søger en sundhedsservicesekretær (lægesekretær) 34-37 timer om ugen med start d. 1/3-26. 

Om os

Skensvedlægerne er en kompagniskabspraksis tæt ved Køge Nord Station. Lægehuset blev bygget i 2008. Indenfor væggene er vi 2 sekretærer, 1 bioanalytiker, to sygeplejersker 1-2 uddannelseslæger -og lægevikarer, samt 4 faste læger.  Sammen har ansvaret for ca. 6400 patienter

Vi tilbyder

Et spændende arbejde i en travl klinik med godt arbejdsmiljø og søde patienter, hvor du kan få stor indflydelse på dit eget arbejde.  Vi har fokus på et godt samarbejde og på din faglige og personlige udvikling. 

Vi forventer

At du kan – og har lyst til at – tage imod vores patienter - både ved telefonsamtaler og ved patientkontakter i klinikken. Du vil i mange tilfælde være den første person, patienterne møder, når de kontakter lægehuset. En væsentlig del af arbejdet vil derfor være telefonvisitation og tidsbestillinger, men der vil også være opgaver, der indgår i patienternes behandlingsforløb, når der skal tages mindre laboratorieprøver som fx infektionstal og halspodninger. Der vil også være administrative opgaver, der kræver kompetencer indenfor planlægning og kommunikation med andre samarbejdspartnere.

Og ikke mindst at du bidrager positivt til det gode arbejdsmiljø og løfter i samlet flok med resten af huset.

Så har du lyst til et udviklende og selvstændigt arbejde med fri i weekender og på helligdage - så kontakt os. 

Ansøgningsfrist er torsdag d. 8/1-26. Ansættelsessamtalerne vil finde sted løbende til rette kandidat er fundet.

Ansøgningen sendes til: skensvedlaegerne@gmail.com

Vi glæder os til at høre fra dig!

Med venlig hilsen

Skensvedlægerne

 

 

 

 

 

 

 

Log ind