Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du være en del af et stærkt team i en praksis, hvor trivsel, tryghed og faglighed er i centrum?
Lægerne ved Åen søger en dygtig og alsidig medarbejder til en stilling med mange forskelligartede opgaver – både administrative, praktiske og kliniske. Stillingen er relevant for en sundhedssekretær, lægesekretær, social- og sundhedsassistent eller anden med relevant erfaring fra almen praksis. Den præcise titel er ikke det vigtigste, men derimod personen og kvalifikationerne.
Vi lægger stor vægt på struktur, samarbejde og høj faglighed – og vi søger dig, som har lyst til at være en aktiv del af vores hverdag.
Om os
Lægerne ved Åen er en centralt beliggende lægepraksis i Vejle 5 min fra banegården. Vi består af:
Tre ejerlæger
En ansat læge
Fire sygeplejersker
To sekretærer
En til to uddannelseslæger
Et engageret team af medicinstuderende
Vi er et tremandskompagniskab og har ca. 4.800 patienter.
Vi benytter XMO som IT-system og har et stort fokus på effektive arbejdsgange og trygge rammer for både patienter og personale.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
Administrative opgaver
Journalføring ind/ud af huset
Læsning og fordeling af e-formularer
Håndtering af e-tidsbestillinger og e-receptfornyelser
FMK-receptanmodninger
Effektuering af dosisdispensering i FMK
Telefontid og visitation af akutte henvendelser
Læsning og besvarelse af korrespondancer (bl.a. vedr. henvisninger og medicinfornyelser)
Besvarelse af e-konsultationer (medicinfornyelse)
Udarbejdelse af private regninger (attester, blanketter)
Udprint af medicinkort og adresser til hjemmebesøg
Bestilling af tolk og ambulance
Opfølgning på manglende epikriser
Referatskrivning
Praktiske opgaver
Varebestilling og opfyldning af klinikrum
Rengøring af utensiler
Håndtering af fysisk post
Klargøring til pauser og kaffebrygning
Kliniske opgaver
Spot-prøver: CRP, hæmoglobin og glukose
Podning
Urinstix og mikroskopi
Urindyrkninger og tests (graviditet, klamydia m.m.
Villig til at lære at tage blodprøver og EKG
Vi søger en person der:
Har erfaring fra almen praksis eller lignende
Arbejder struktureret, selvstændigt og med overblik
Har flair for IT og hurtig til at lære nye systemer ( kendskab til XMO er en fordel)
Har en god faglig forståelse og tager ansvar
Trives i et travlt og varieret arbejdsmiljø med samarbejde, holdånd og kommunikation i fokus
Bidrager til en arbejdsplads med høj trivsel og tryghed for både kolleger og patienter
Vi tilbyder
En fast stilling i en moderne og udviklingsorienteret praksis
Et team, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd
En arbejdsplads med struktur og god kollegial sparring
Grundig oplæring og mulighed for at udvikle dine kompetencer
Løbende supervision og hjælp, så man aldrig står alene
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst
Minimum 30 timer/uge
Sociale arrangementer flere gange om året herunder julefrokost, sommerfest og Sydjysk Sparekasse Stafetten
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 15/02-2026
Samtaler holdes i uge 9
Opstart: 01/04-2026 eller snarest muligt
Send motiveret ansøgning , CV samt referencer til: laegernevedaaen@gmail.com
Ved spørgsmål kan vi kontaktes på telefon
Jan Wen 22 93 13 58
Nivé Rømer 22787820