Vi søger en meget motiveret laboratorieassistent til arbejdsopgaver vedrørende ancient DNA og miljø DNA til en tidsubegrænset stilling med tiltrædelse d. 15. maj 2026. Arbejdstiden er 3 timer per uge.
Om os Sektion for GeoGenetik på Globe Institute tilbyder et travlt og stimulerende arbejdsmiljø med stor grad af fleksibilitet og en stærk tradition for samarbejde. GeoGenetik producerer forskning i ancient genomics, herunder miljø DNA, som de seneste år har gennemgået en transformation mod automatisering af laboratorie procedurer.
Arbejdsopgaver Arbejdsopgaverne for laboratorieassistenter i GeoGenetik omfatter blandt andet:
- Forbehandling af biologisk prøve materiale, herunder mekanisk deling, vejning og registrering.
- Forberedende arbejde af prøvetagningsudstyr.
- Almindelig forberedende og afsluttende rengøring af arbejdsområde, samt generel laboratorierengøring.
- Øvrige forefaldende arbejdsopgaver, så som oprydning, opfyldning af lagre, registrering, sorteringsopgaver og lignende.
Der vil foregå oplæring i korrekt brug af produktbeskyttende arbejdsdragt, handsker, mv., idet hovedparten af arbejdet foregår i ren-rumslaboratorier iført dette udstyr.
Profil Vi søger en højt motiveret laboratorieassistent med følgende kompetencer og arbejdserfaring:
- Dokumenteret erfaring fra molekylærbiologiske laboratorier, præferentielt ren-rum.
- En uafhængig og pragmatisk indstilling der fremmer samarbejde og løsninger.
- Omstillingsparat og pålidelig.
- Talent for planlægning, veludviklet ordenssans med sans for detaljer.
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner i skrift og tale på engelsk og dansk.
Løn og ansættelsesforhold Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 3 timer, hvoraf en del vil blive aften- og weekendarbejde efter endt oplæring. Der er tale om en varig stilling.
Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/stat). Ansættelsen sker som laboratorieassistent med indplacering i løngruppe 1.
Yderligere spørgsmål Spørgsmål til stillingen kan rettes til Nicolaj Krog Larsen på mail
nicl@sund.ku.dk Din ansøgning Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med CV via
Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 6. april 2026.
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.