Synes du forskning lyder spændende? Er du interesseret i laboratoriearbejde i et positivt og engageret arbejdsmiljø? Så er det måske dig, vi søger som laborantpraktikant i vores tværfaglige forskningsgruppe ExPTLab på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Sektion for Biomedicin, Frederiksberg Campus, Københavns Universitet. Stillingen er en uddannelsesstilling på fuld tid (37 timer/uge) med start 1. september 2026 og afslutning 31. august 2027.
Om os
I ExPTLab arbejder vi tværfagligt med præklinisk farmakologi og toksikologi. Vores fokus er på biomarkører for oxidativt stress og tidlige sygdomsmarkører for livsstilsrelaterede sygdomme.
Vi er en engageret og mangfoldig gruppe af forskere, teknikere og studerende, som lægger stor vægt på samarbejde, vidensdeling og en positiv arbejdskultur. Vi samarbejder også med både nationale og internationale forskergrupper, og sigter mod at arbejde fra laboratoriet til klinikken, ved at integrere grundlæggende og klinisk videnskab.
Dit job
Dit arbejde vil omfatte eksperimentelt forsøgsarbejde inden for vores forskningsområder. Vi laver primært in vivo forsøg i dyr med efterfølgende analyse af blod og vævsmarkører ved brug af HPLC, spektrofotometri, PCR og ELISA. Din praktik kan derfor også omfatte et kategori B forsøgsdyrskursus, hvis det har din interesse.
Din profil
Vi søger en motiveret laborantpraktikant med flere af følgende kompetencer og færdigheder:
har bestået den for praktikuddannelsen krævede skoledel med et godt resultat
har en interesse i analytisk/klinisk kemi, dokumentation og kvalitetskontrol
har arbejdet med HPLC, herunder metodeudvikling og validering
har kendskab til brug af Chromeleon Chromatography Data System
har anvendt Agilent eller Thermo HPLC'er med simple detektionsprincipper
har gode IT-kompetencer, samt kan finde relevant information og bringe den i anvendelse
har evner for at bruge værktøj og har god teknisk forståelse
har gode engelskkundskaber, til at kunne læse, forstå og anvende teknisk litteratur i praksis
kan arbejde selvstændigt, omhyggeligt og struktureret
har gode samarbejdsevner og er serviceminded, samt har en løsningsorienteret arbejdsattitude
værdsætter et godt samarbejde og bidrager til et positivt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder
En praktikplads i et åbent og uformelt miljø, hvor vi prioriterer godt samarbejde, faglig sparring og arbejdsglæde.
Mulighed for at udvikle dine laboratoriefaglige kompetencer i praksis og få indsigt i forskningsverdenen
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Cirkulære om organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).
Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte forskningskonsulent Peter Madelung på peter.madelung@sund.ku.dk for yderligere information.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og en kopi af eksamensbevis via linket "Søg online" senest søndag den 26 .april 2026 kl. 23.59. Bemærk, at ansøgninger modtaget efter fristens udløb ikke vil blive taget i betragtning.