DTU Kemiteknik søger en engageret og erfaren laborant eller laboratorieteknikker
til CoaST – vores forskningscenter for coatings. Du bliver en del af et dynamisk laboratoriemiljø og får en nøglefunktion i at understøtte CoaST’s forsknings- og undervisningsaktiviteter. En vigtig del af rollen er at sikre høj standard i laboratorierne, herunder orden, sikkerhed og konsekvent efterlevelse af GLP-principper (Good Laboratory Practice).
Jobbet
I CoaST arbejder vi hvert år med omkring 30 nye studerende og forskere, som udvikler deres kompetencer inden for malingsformulering og coatingskarakterisering. De bliver fagligt vejledt af vores CoaST Faculty, der består af fem undervisere.
Som laborant får du en central rolle i både at introducere dem til laboratoriets arbejdsgange, udstyr og metoder – og i at sikre, at de kan arbejde sikkert og effektivt i vores faciliteter. Du bliver en aktiv del af vores tekniske team på seks personer, hvor I i fællesskab driver og udvikler laboratoriets daglige drift, supporterer forskningsaktiviteter og bidrager med praktisk ekspertise på tværs af projekter. Derudover vil du få støtte fra vores administrative team, som håndterer centerets administrative opgaver.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Du vil referere til CoaST’s tekniske chef og indgå i tæt samarbejde med både det tekniske team og forskningsgruppen.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du har:
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder et fagligt stærkt og varieret job i et internationalt forskningsmiljø, hvor du får en central rolle i CoaST’s laboratoriedrift og uddannelsesaktiviteter og arbejder tæt på avanceret udstyr, specialiserede testmetoder og førende forskere. Ved at blive en del af CoaST indgår du i et ambitiøst forskerteam i fortsat udvikling og opbygning. Gruppen består i dag af ca. 25 ph.d.-studerende og omkring 55 medarbejdere i alt med mere end 12 nationaliteter, hvilket skaber et internationalt og tværkulturelt arbejdsmiljø, hvor engelsk er arbejdssproget, og hvor samarbejde, udvikling og høj kvalitet er i fokus.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat).
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat snarest.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 8. april 2026
.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte CoaST tekniske chef, Claus Erik Weinell, cwei@kt.dtu.dk
.
Læs mere om
DTU Kemiteknik på www.kt.dtu.dk.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
CoaST - Coatings Science and Technology Centre
blev etableret på Danmarks Tekniske Universitet den 1. januar 2017 på baggrund af en generøs donation fra Hempel Fonden. CoaST Research Centre understøtter udvikling, produktion og anvendelse af højtydende organiske coatings. Med aktiviteter på tværs af hele værdikæden dækker CoaST’s forskning organiske, polymerbaserede coatingteknologier – fra råmaterialer over formulering, test og karakterisering til produktion og anvendelse.
DTU Kemiteknik
er førende inden for innovativ undervisning og forskning, baseret på centrale tekniske fag og ingeniørvidenskabelige discipliner. Undervisning og forskning omfatter separationsprocesser, reaktionsteknik, dynamik og procesregulering, proces- og anlægsplanlægning, enhedsoperationer, varmeoverførsel, strømningsmekanik og anvendt termodynamik. Instituttet har et meget tæt samarbejde med internationale partnere og især en bred vifte af industrielle virksomheder.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.