Kvalitetsansvarlig Koordinator – Carelink Pleje, Valby/Vesterbro/ Sydhavn

fuldtid
Kvalitetsansvarlig Koordinator – Carelink Pleje, Valby/Vesterbro/ Sydhavn
  • Carelink Pleje - Glostrup
  • Stationsparken 26, 2600 Glostrup

Vil du have en rolle, hvor din faglighed gør en reel forskel for kvaliteten i hjemmeplejen – hver dag? Hos Carelink Pleje søger vi en kvalitetsansvarlig koordinator, der kan omsætte krav, lovgivning og kvalitetsmål til praksis i en konkret afdeling.

Du bliver bindeled mellem Ressource- og kvalitetsteamet og den daglige drift og får ansvar for at sikre, at kvalitet, dokumentation og medicinhåndtering fungerer – ikke på papiret, men i dagligdagen.

Rollen kort fortalt

Du arbejder praksisnært med kvalitet i plejen og understøtter medarbejderne i at levere ensartet, fagligt korrekt og rehabiliterende indsats i tråd med den nye ældrelov og intentionerne i den kommende sundhedsreform 2027. Du er uddannet sygeplejerske.

Dine vigtigste opgaver

  • Sikre kvalitet og sammenhæng i dokumentationen i CURA eller NEXUS
  • Understøtte korrekt og sikker udførelse af sygeplejeydelser, samt sikre handlingsanvisninger og korrekt dokumentation
  • Herunder arbejde systematisk med UTH’er og opfølgning af disse
  • Omsætte overordnede kvalitetshandleplaner til konkrete handlinger i afdelingen f.eks. ved at bistå medarbejdere i deres borgerbesøg eller selvstændigt at varetage borgerbesøg ved sygemeldinger eller ferier – med henblik på at identificere udfordringer og ressourcer i kvaliteten.
  • Understøtte medarbejdere i arbejdet med rehabilitering og borgerinddragelse
  • Bidrage til faglig udvikling med klare mål og forventninger – herunder udarbejdelse af handleplaner med tydelige målsætninger
  • Sikre implementering af krav fra den nye ældrelov i den daglige praksis
  • Have ansvar for af nye medarbejdere gennem introforløb
  • Være vejleder for SSH- elever (vi tilbyder vejlederuddannelse).

Hvem vi leder efter

Du har erfaring med kvalitetsarbejde i hjemmeplejen. Du arbejder struktureret, tager ansvar og har blik for både detaljer og helhed.

Vi forventer, at du:

  • Kan arbejde sikkert i CURA eller NEXUS
  • Har solid forståelse for medicinhåndtering og patientsikkerhed
  • Kan arbejde målrettet med dokumentationskvalitet
  • Har erfaring med eller interesse for kvalitetssikring og opfølgning
  • Trives i en rolle, hvor du vejleder og understøtter kolleger og har et tydeligt fagligt ansvar

Det tilbyder Carelink Pleje

  • En tydelig og meningsfuld kvalitetsrolle med ansvar og indflydelse
  • En praksisnær funktion tæt på både borgere, medarbejdere og kvalitetsteam
  • En organisation med klare forventninger til kvalitet og faglighed
  • Mulighed for faglig udvikling i takt med implementeringen af den nye ældrelov
  • Løn og vilkår efter kvalifikationer

Vil du med på holdet?

Send din ansøgning og dit CV via vores rekrutteringssystem hvor vi løbende afvikler samtaler til teamet er sammensat.

Log ind