Vil du have en rolle, hvor din faglighed gør en reel forskel for kvaliteten i hjemmeplejen – hver dag? Hos Carelink Pleje søger vi en kvalitetsansvarlig koordinator, der kan omsætte krav, lovgivning og kvalitetsmål til praksis i en konkret afdeling.
Du bliver bindeled mellem Ressource- og kvalitetsteamet og den daglige drift og får ansvar for at sikre, at kvalitet, dokumentation og medicinhåndtering fungerer – ikke på papiret, men i dagligdagen.
Rollen kort fortalt
Du arbejder praksisnært med kvalitet i plejen og understøtter medarbejderne i at levere ensartet, fagligt korrekt og rehabiliterende indsats i tråd med den nye ældrelov og intentionerne i den kommende sundhedsreform 2027. Du er uddannet sygeplejerske.
Dine vigtigste opgaver
- Sikre kvalitet og sammenhæng i dokumentationen i CURA eller NEXUS
- Understøtte korrekt og sikker udførelse af sygeplejeydelser, samt sikre handlingsanvisninger og korrekt dokumentation
- Herunder arbejde systematisk med UTH’er og opfølgning af disse
- Omsætte overordnede kvalitetshandleplaner til konkrete handlinger i afdelingen f.eks. ved at bistå medarbejdere i deres borgerbesøg eller selvstændigt at varetage borgerbesøg ved sygemeldinger eller ferier – med henblik på at identificere udfordringer og ressourcer i kvaliteten.
- Understøtte medarbejdere i arbejdet med rehabilitering og borgerinddragelse
- Bidrage til faglig udvikling med klare mål og forventninger – herunder udarbejdelse af handleplaner med tydelige målsætninger
- Sikre implementering af krav fra den nye ældrelov i den daglige praksis
- Have ansvar for af nye medarbejdere gennem introforløb
- Være vejleder for SSH- elever (vi tilbyder vejlederuddannelse).
Hvem vi leder efter
Du har erfaring med kvalitetsarbejde i hjemmeplejen. Du arbejder struktureret, tager ansvar og har blik for både detaljer og helhed.
Vi forventer, at du:
- Kan arbejde sikkert i CURA eller NEXUS
- Har solid forståelse for medicinhåndtering og patientsikkerhed
- Kan arbejde målrettet med dokumentationskvalitet
- Har erfaring med eller interesse for kvalitetssikring og opfølgning
- Trives i en rolle, hvor du vejleder og understøtter kolleger og har et tydeligt fagligt ansvar
Det tilbyder Carelink Pleje
- En tydelig og meningsfuld kvalitetsrolle med ansvar og indflydelse
- En praksisnær funktion tæt på både borgere, medarbejdere og kvalitetsteam
- En organisation med klare forventninger til kvalitet og faglighed
- Mulighed for faglig udvikling i takt med implementeringen af den nye ældrelov
- Løn og vilkår efter kvalifikationer
Vil du med på holdet?
Send din ansøgning og dit CV via vores rekrutteringssystem hvor vi løbende afvikler samtaler til teamet er sammensat.