Kvalitets- og forbedringskonsulent med fokus på Kvalitet og patientsikkerhed på Midt- Vestsjællands Hospital

fuldtid
Kvalitets- og forbedringskonsulent med fokus på Kvalitet og patientsikkerhed på Midt- Vestsjællands Hospital
  • Region Sjælland
  • Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse

Vil du være med til at forme fremtidens hospital i Region Sjælland?
Midt- og Vestsjællands Hospital (MVH) er i en spændende udviklingsfase med både en nylig fusion, en kommende fusion ind i Region Øst samt implementeringen af sundhedsreformen. Det betyder mange nye og meningsfulde opgaver.

Om os
På MVH arbejder vi målrettet med at udvikle en stærk forbedringskultur. Vi er nysgerrige på vores praksis, lære af erfaringer og bruge data og involvere patienter og pårørende perspektiver til løbende at skabe bedre patientforløb. Forbedringsarbejde er ikke et projekt – det er en grundlæggende del af måden, vi tænker og arbejder på.

Stillingen
Vi søger en kvalitets- og forbedringskonsulent, der har lyst til og viden om kvalitet- og forbedringsarbejdet. I stillingen vil der være en vekselvirkning mellem drifts- og udviklingsopgaver.

Dine arbejdsopgaver
• Håndtering af patientklager og opfølgning på patientsikkerhedsrelaterede hændelser
• Arbejde med hvordan vi bruger data fra de kliniske kvalitetsdatabaser til at forbedre vores patientforløb og faglige kvalitet
• Ledelse og koordinering af kvalitetsprojekter i samarbejde med interne og eksterne partnere
• Bidrage med specialistviden til enheden omkring kvalitetsforbedringer og patientsikkerhed

Dine kvalifikationer
• Min. 1 års erfaring fra en kvalitets- og forbedringsenhed på et hospital
• Erfaring med kvalitetsarbejde og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet
• Sundhedsfaglig kandidatuddannelse og har solid forståelse for kliniske arbejdsgange og behov
• Dokumenteret erfaring med at arbejde med kliniske kvalitetsdatabaser
• Evne til at analysere data og omsætte det til praksisnære forbedringer
• Fremragende kommunikationsevner og evne til at samarbejde og facilitere forandringsprocesser på tværs af MVH
• Stærke analytiske evner og erfaringer med at arbejde med data

Om Enhed for Kvalitet og Forbedring
Du bliver en del af en enhed med 20 engagerede medarbejdere. Vi har ansvaret for kvalitets- og forbedringsarbejdet på MVH og sikrer, at forbedringsværktøjerne anvendes i relevante indsatser. Vi tilbyder oplæring, sparring og tæt samarbejde med afdelingerne – alt sammen med høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab.

Vi lægger vægt på:
• Et godt arbejdsmiljø
• Høj faglighed
• Udviklingsmuligheder
• Samarbejde og åben dialog

Det får du hos os
• En arbejdsplads med højt til loftet, gensidig tillid og lav medarbejderomsætning.
• En flad struktur og let adgang til Hospitalsledelsen.
• Et solidt onboardingforløb med mentor og løbende udviklingssamtaler.
• Fleksibilitet i hverdagen – fx mulighed for hjemmearbejde og brug af virtuelle løsninger.
• Løn iht. gældende overenskomst med individuelle tillæg efter kvalifikationer.

Næste skridt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Jonas Balslev Grage på 21 49 29 64.

Ansøgningsfrist: 1. april

Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker

Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.

Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.

Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.

Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.

Log ind