Kunne du tænke dig at være pædagog i et Børnehus med trivsel, højt humør og et godt ry?

fuldtid
Kunne du tænke dig at være pædagog i et Børnehus med trivsel, højt humør og et godt ry?
  • Svendborg Kommune
  • Enghavevej, 6, 5762 Vester Skerninge

… Så søger vi nu en ny kollega til Ollerup Børnehus. 

” Det er morgen og stille meditationsmusik møder børnene efterhånden som de kommer. Katrine- naturvejleder- har medbragt 3 døde fasaner som senere skal undersøges indvendigt. Lige nu bæres de forsigtigt rundt af 3 børn som, med en smule ærefrygt og kæmpe smil, forsigtigt aer de døde fugle.

Ved det store bord i fællesrummet er 6 børn i gang med perleplader. Snakken går ivrigt om hvilke farver der er de pæneste og der gives gode råd til hinanden om hvilke farver der passer til en stjernes takker.

I et af grupperummene bygges der Lego. I dyb koncentration skabes de sjoveste biler og et af børnene gør opmærksom på, at der mangler dæk og små mænd, for dem der var, er altså blevet helt væk. 

I et andet grupperum laves der kagemænd, mus og snemænd af modellervoks.

I sofaen er 5 børn ved at få læst en historie og i vinkevinduet sidder en voksen klar til at vinke med de børn der har brug for det. I vuggestuen er nogle af børnene i gang med puslespil og andre er i fuld gang i puderummet”

Alt ånder ro og glæde og alle er klar til den nye dag i Ollerup Børnehus, hvor udeliv vægtes højt og hvor vi både arbejder stueopdelt en del af dagen, men samtidig har et tæt og godt samarbejde på tværs af stuerne og hjælper hinanden med dagligdagens udfordringer.

Lyder ovenstående fristende og er du samtidig:

  • super-pædagogen, som drømmer stort, arbejder dedikeret og har et bankende relations-hjerte. 
  • pædagogen som har lyst til fællesskab, samt bidrage med værdifulde relationer, høj faglighed, selvreflektion og masser at positiv energi og varme

Så send gerne din ansøgning til os.

Om os 

Ollerup Børnehus er normeret til 55 børnehavebørn, 14 vuggestuebørn. 

Vi er en del af Øbakkerne, som består af 7 børnehuse, knap 450 børn med familier, samt 70 medarbejdere, 7 pædagogiske teamledere og 1 dagtilbudsleder.

Læs gerne mere om os på AULA

Om Svendborg Kommune 

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt. 

Ansøgningsfrist: 

Stillingen skal søges elektronisk senest d. 15. februar 2026

Samtaler forventes afholdt d. 23. februar 2026

Vil du vide mere om stillingen som pædagog i Ollerup Børnehus, så kontakt pædagogisk teamleder Mette Ahnfeldt-Mollerup på tlf: 2360 5198. 

Løn og ansættelse: 

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL og er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men vi er fleksible i forhold til timetal. 

Løn- og personalekontoret indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, som bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at straffeattesten er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Kontor i samarbejde med direktøren for Børn&Unge.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Log ind