Er du grundig, serviceminded og kvalitetsbevidst? Har du erfaring med klargøring og et godt logistisk overblik? Er du arbejdssom og får noget fra hånden? Så er det måske dig, vi søger som ansvarlig for klargøring til Bjarne Nielsen i Birkerød.
Vi har fokus på salg af brugte biler, og vi har mange forskellige biler igennem bilhuset hvert år. Alt lige fra den billigste budgetbil til store biler i millionklassen. Det er vigtigt for os, at de biler, vi afleverer til kunder, er rene og pæne. Det er det sidste indtryk, som kunden får af vores bilhus, og derfor er det vigtigt, at bilen er skinnende ren. Vi lever nemlig af kundetilfredshed.
Som ansvarlig for klargøring får du en vigtig rolle i at sikre, at klargøringen fungerer effektivt i hverdagen. Du har overblik over opgaverne, planlægger og strukturerer arbejdet og sikrer, at bilerne bliver klargjort til tiden og i den kvalitet, vi forventer.
Udover rengøring og klargøring af bilen tilbyder vi også behandlinger som:
- Coating
- Fælgkonservering
- Glasbehandling
- Lakforsegling
- Sædeimprægnering
Udover kundernes biler er der også rengøring af vores egne lejebiler.
Uanset hvilken bil og behandling der skal laves, skal vi altid levere et godt resultat til tiden.
Hvem er du? Du skal have kørekort og erfaring med klargøring. Derudover forestiller vi os, at du:
- Har erfaring med klargøring og kan tage ansvar for den daglige planlægning og koordinering af opgaverne
- Har et godt logistisk overblik og kan strukturere arbejdet, så bilerne bliver klargjort effektivt og til tiden
- Arbejder selvstændigt, struktureret og detaljeorienteret
- Kan lide at arbejde efter processer og sikre høj kvalitet i arbejdet
- Har gode kommunikationsevner, hvor du kan kommunikere med både kunder og kolleger på tværs af virksomheden
Hvad tilbyder vi? - Mulighed for at arbejde med biler i en stor bilkoncern
- En spændende hverdag i et afslappet miljø
- Dygtige og motiverede kolleger og mange sociale arrangementer
Stillingen er på 37 timer, og løn efter kvalifikationer.
Bjarne Nielsen er en del af Nielsen Car Group, som er blandt Danmarks største bilkoncerner. Med brands som Bjarne Nielsen, Leasing.dk, Motorpoint, Bilernes Hus samt værksteder er der mange muligheder i koncernen for den rette. Vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Søg stillingen”.
Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte filialchef Lasse Gorsøe på tlf. 9929 1835 eller salgschef Oliver Kienast på telefon 9929 1834 eller mail: olek@bn.dk (fortrolighed er en selvfølge).
Vi ser frem til at høre fra dig!