Kultur og Bibliotek søger to vikarer til Dyssegård og Ordrup Bibliotek

deltid
Kultur og Bibliotek søger to vikarer til Dyssegård og Ordrup Bibliotek
  • Gentofte Kommune
  • Dyssegårdsvej 24, 2900 Hellerup

Er du nyuddannet inden for biblioteks- eller litteraturvidenskab, og brænder du for litteratur og gode brugeroplevelser for både børn og voksne? Så er du måske en af vores nye vikarer på vores bydelsbiblioteker i Ordrup og Dyssegård.

Barselsvikariat på Dyssegård Bibliotek

Dyssegård Bibliotek er et kombineret folke- og skolebibliotek, hvor mange børn bruger biblioteket som en naturlig del af deres hverdag. Vi har et tæt og velfungerende samarbejde med Dyssegårdsskolen.

Du bliver en del af den daglige drift sammen med engagerede kolleger med forskellige fagligheder og får et særligt ansvar for børneområdet.

Biblioteket er et livligt samlingspunkt med mange aktive borgere. Høj service og nærvær er i centrum i en hverdag præget af både store og små opgaver, aktiviteter og mødet med nysgerrige børn og voksne.

Som børnebibliotekar deltager du i værtskabet gennem udlånsvagter, hvor formidling til bibliotekets mange brugergrupper er en central del af arbejdet. Her går klassiske biblioteksopgaver hånd i hånd med kulturhusaktiviteter.

Vi forestiller os, at du:

  • har et godt kendskab til børnelitteratur, læselyst og børnekultur
  • har erfaring med – eller lyst til – at møde børn i øjenhøjde

Du bidrager til en velfungerende drift af børneområdet, herunder materialehåndtering, udstillinger og arrangementer.

Vikar til Ordrup Bibliotek

Ordrup Bibliotek er vores største bydelsbibliotek med mange brugere – særligt børnefamilier. Biblioteket er bygget sammen med idrætshaller og gymnasielokaler og summer af liv og aktivitet.

Her bliver du en del af både den daglige drift og udviklingen af aktiviteter og samarbejder – lokalt og på tværs.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • værtskab og brugerbetjening
  • materialehåndtering og udstillinger
  • afvikling af arrangementer

Fælles for begge stillinger

  • Cirka fire ugentlige biblioteksvagter, inkl. lukkevagter
  • Lørdagsvagt hver tredje uge
  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab
  • Et levende fagligt miljø på tværs af bydelsbibliotekerne og hovedbiblioteket
  • Mulighed for vagter og andre opgaver på et af de øvrige biblioteker i Gentofte Kommune.

Gentofte Kommune har seks biblioteker, der fungerer som kulturhuse med plads til fordybelse, fællesskab og oplevelser. Vi samarbejder bredt på tværs af kulturområdet og bidrager også til nationale opgaver som centralbibliotek for Region Hovedstaden.

Vi lægger vægt på, at du

  • er en engageret formidler med fokus på læselyst
  • har interesse for – og gerne erfaring med – den daglige biblioteksdrift
  • er åben, udadvendt og trives i mødet med både børn, unge og voksne
  • er en holdspiller, der samarbejder godt med kolleger og partnere
  • arbejder fleksibelt, selvstændigt og med overblik
  • har en relevant uddannelsesbaggrund

Om arbejdspladsen

I Gentofte Kommune er vi sammen om opgaven. Vores strategi Sammen om Gentofte bygger på tre værdier:

  • Vi er kompetente – fagligt stolte og ambitiøse
  • Vi er ordentlige – vi møder hinanden med tillid og respekt
  • Vi er rummelige – der er plads til forskellighed

Løn og ansættelse

  • Vikariat (Ordrup): 20 timer ugentligt, snarest muligt til 30. september 2026
  • Barselsvikariat (Dyssegård): 25 timer ugentligt, 1. august 2026 – 31. marts 2027

Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og offentlig straffeattest.

Samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål til stillingerne kan du kontakte afdelingsleder Pauline P. Raff på ppra@gentofte.dk

Log ind