Kronborg Slot søger billet-, butiks- og cafemedarbejdere (fastansættelse og tidsbegrænset)

fuldtid
Kronborg Slot søger billet-, butiks- og cafemedarbejdere (fastansættelse og tidsbegrænset)
  • Kronborg Slot
  • Kronborg 2c, 3000 Helsingør
Har du lyst til et job, hvor du møder gæster fra hele verden, yder fremragende service og er med til at skabe en positiv og mindeværdig oplevelse fra det øjeblik, gæsterne ankommer?

Kronborg Slot søger flere billet-, butiks- og cafemedarbejdere til deltidsansættelse. Stillingen passer godt ind i hverdagen ved siden af studie, andet arbejde eller som supplement til en fleksibel hverdag.

På Kronborg Slot arbejder vi hver dag for at give vores gæster en god, imødekommende og professionel oplevelse. Som medarbejder i Billet, Butik og Café er du ofte gæsternes første møde med slottet og dermed en vigtig del af deres samlede indtryk. Det vigtigste i jobbet er, at du trives i værtsrollen, er serviceminded, har overblik og møder gæsterne med nærvær og hjælpsomhed.

Arbejdsområde Du får en varieret arbejdsdag, hvor opgaverne fordeler sig mellem billetsalg, butiksbetjening og caféarbejde. Du hjælper gæsterne med billetkøb, betjener butik og café, vejleder gæsterne på gulvet i butikken, svarer på spørgsmål og bidrager til, at alle butikkens? områder fremstår indbydende, velfungerende og velorganiserede.

I caféen arbejder du med servering, lettere mad- og drikkevareproduktion, kassebetjening og rengøring. Du er med til at sikre et godt flow og en imødekommende stemning – også når der er mange gæster.

Arbejdet kræver fleksibilitet og lysten til at hjælpe, hvor der er behov. Nogle vagter vil have fokus på billet og butik, andre på café, og ofte vil opgaverne veksle i løbet af dagen. Vi arbejder som et team og hjælper hinanden for at sikre den samlede gæsteoplevelse.

Arbejdet foregår primært indendørs og kan være travlt, især i højsæsonen.

De primære arbejdsopgaver er:

  • Salg af billetter og håndtering af billetsystem
  • Betjening af butik og salg af varer
  • Caféarbejde, herunder servering, lettere tilberedning samt rengøring
  • Kassebetjening, kontanthåndtering og dagsopgørelse
  • Vejledning af gæster om slottet, billetter, åbningstider og praktiske forhold
  • Opfyldning, varehåndtering og oprydning i billet-, butiks- og caféområder
  • Bidrag til ro, overblik og god stemning i travle perioder
Kvalifikationer Vi forestiller os, at du:

  • Er imødekommende, serviceminded og glad for kontakt med mennesker
  • Trives i værtsrollen og møder gæster med overskud og professionalisme
  • Har sans for orden, hygiejne og ansvarlighed
  • Kan bevare overblikket – også når der er mange gæster
  • Er fleksibel og klar til at hjælpe, hvor der er behov
  • Er punktlig og trives med en skemalagt arbejdsplan
  • Taler dansk og engelsk (andre sprog er en fordel)
  • Bidrager positivt til samarbejde og arbejdsmiljø
Erfaring fra servicebranchen, butik eller café er en fordel, men ikke et krav.

Du vil gennemgå et introduktionsforløb, hvor vi oplærer dig i vores tilgang til service og formidlingsgreb samt sikkerheden på slottet. Introduktionsforløbet er planlagt til den 1., 4., 5. og 19. maj. Introduktionsforløbet er obligatorisk for alle nye ansatte, og derfor skal du kunne deltage disse dage. Derudover kan du forvente oplæringsvagter i løbet af de første uger af maj.

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi søger medarbejdere til 2 tidsbegrænsede stillinger på gennemsnitligt 25 timer om ugen i perioden 1. april til 30. august, 15 til tidsbegrænsede stillinger på gennemsnitligt 25 timer om ugen i perioden fra 1. maj til 30. august. Herudover søger vi medarbejder til 1 fast stilling på gennemsnitligt 25 timer om ugen med start fra den 1. april 2026 eller snarest derefter.

Arbejdstiden følger åbningstiden, der varierer i løbet af året. Slottet har også åbent i weekenden, og derfor vil der være vagter hver anden weekend, både lørdag og søndag samt på de fleste helligdage. Desuden kan der forekomme arbejde om aftenen, f.eks. i forbindelse med større arrangementer på slottet. Arbejdstiden kan således placeres på alle ugens dage.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende OAO-S-fællesoverenskomst samt Organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK.

Ansøgning
Nationalmuseets ambition er at skabe en arbejdsplads, hvor forskellighed ikke blot tolereres, men aktivt fremmes og værdsættes. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi arbejder aktivt på at reducere bias i ansættelsesprocessen for at sikre en mangfoldig arbejdsstyrke og for at sikre, at vi ansætter de bedst egnede kandidater på baggrund af faglige og personlige kvalifikationer. Vi beder dig derfor om at undlade at tilføje et foto i dit CV.

Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest onsdag den 18. marts 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. og 26. marts 2026.

Yderligere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til leder for Butik, Billet og Café Anders Risager Callesen på telefon 4120 6423 eller på mail: anca@natmus.dk

Log ind