Kostfaglig eneansvarlig til Børnehuset Lilletoften

fuldtid
Kostfaglig eneansvarlig til Børnehuset Lilletoften
  • Ballerup Kommune
  • Lilletoften, 21, 2740 Skovlunde

Vores madmor har efter mange års tro tjeneste valgt at gå på efterløn, så derfor leder vi nu efter en dygtig økonoma, kok, ernæringsassistent eller lignende, som kan svinge en grydeske, og som samtidig har lyst til at være en del af et børnehus og dermed samarbejde med resten af huset om vores fornemste kerneopgave, nemlig at understøtte børns trivsel, udvikling, dannelse og læring.

Dine vigtigste opgaver

  • At du i samarbejde med din køkkenmedhjælper på 32 timer ugentligt sørger for at tilberede velsmagende, varierede, økologiske og ernæringsrigtige måltider til både vuggestue og børnehave, herunder morgenmad, formiddagsmåltid, frokost og eftermiddagsmåltid
  • At du som hovedansvarlig i køkkenet udarbejder kostplaner, udfører egenkontrol og bestiller varer fra kommunens indkøbssystemer
  • At du har fokus på at minimere madspild og vil understøtte vores udvikling af børnenes madmod.

Dine kompetencer

  • Du har en kostfaglig uddannelse
  • Du har lyst til – og måske også erfaring med at producere varieret og ernæringsrigtig kost til børn i alderen 0-6 år
  • Du er stabil, loyal og pligtopfyldende
  • Du kan både arbejde selvstændigt og er god til at samarbejde med både din køkkenkollega og det pædagogiske personale
  • Du er fleksibel, engageret og ansvarsfuld
  • Du har lyst til at dele ud af din faglige viden – både til forældre, det pædagogiske personale og det kostfaglige netværk, som du bliver en del i kommunen.

Det får du hos os 
Hvis du kan nikke ja til ovenstående opgaver og kompetencer, så kan vi tilbyde dig et hus med masser af høj faglighed, trivsel og glæde. Vi har et professionelt kollegaskab, hvor der også er plads til smil og latter. Vi har en uformel omgangstone i huset, og vi har generelt fokus på at bevare det gode fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Du får en arbejdsplads med et velfungerende produktionskøkken samt anretterkøkken, hvor du kan tilrettelægge din arbejdstid i tidsrummet fra kl. 6.00-14.00 på alle hverdage. Vi har lukket i weekender og på alle helligdage, så der har du fri. Og så får du en arbejdsplads, hvor der er en høj grad af tillid og fleksibilitet, når der er brug for det.

Hvem er vi
Vi er et børnehus med 60 børnehavebørn, 44 vuggestuebørn og 25 ansatte. Vi ligger centralt i Skovlunde – tæt på både natur, indkøb og i gåafstand af Skovlunde Station. Vi har også gode parkeringsmuligheder, uanset om du kommer på cykel, i bil eller på din gamle Puch Maxi.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Helene McEwan på telefon 44771618. 

Hvis du ønsker at se køkkenet, så er du velkommen til at lave en aftale om at kigge forbi. Her kan du også sige hej til vores afgående økonoma og høre lidt nærmere om dine kommende arbejdsopgaver osv.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn

Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2026.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne. 

Stillingen er som udgangspunktet på 37 timer og er en fast stilling. 

Ansøgningsfrist: 9 november 2025. 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

Log ind