Koordinerende projektleder til Egedal Fælles om Ungelivet (tidsbegrænset)

fuldtid
Koordinerende projektleder til Egedal Fælles om Ungelivet (tidsbegrænset)
  • Egedal Kommune
  • Hindbærvangen 224, 2765 Smørum

Vil du stå i spidsen for en af Egedal kommunes mest ambitiøse og komplekse indsatser på ungeområdet? Så har du nu muligheden for at fortsætte det spændende arbejde som projektleder for ’Egedal Fælles om Ungelivet’.

Om Fælles om Ungelivet i Egedal

Fælles om Ungelivet er et nationalt forebyggelsesprogram i regi af Sundhedsstyrelsen og TrygFonden, og løber frem til december 2027. Programmet har til formål at sikre et godt ungeliv, hvor alkohol, nikotinprodukter og andre rusmidler spiller en markant mindre rolle. Programmet bygger på tre principper: datadreven indsats, styrkelse af beskyttende faktorer samt lokal involvering og mobilisering. Du kan læse mere om programmet på Sundhedsstyrelseshjemmeside hér.

Indsatsen i Egedal Kommune er en bred lokalsamfundsindsats, der går på tværs af fem forvaltningsområder, med tæt samarbejde med skoler, ungdomsuddannelser, foreningsliv, forældre og øvrige lokale aktører. Projektet styres overordnet af en strategisk styregruppe med en programgruppe som udviklende og udførende led, og er forankret i Ung Egedal, Egedal kommunes ungdomsskole.

I Egedal Kommune arbejder vi ud fra strategien Fælles om Opgaven, der bygger på en forståelse af, at vi bedst lykkes med vores opgaver, når vi ser dem i sammenhænge uden skelen til organisatoriske rammer og når vi aktivt arbejder på at styrke tværgående samarbejder og opgaveløsninger. Og det er netop dét, Fælles om Ungelivet handler om. 

 
Din rolle og opgaver – med ansvar fra strategi til drift

Som koordinerende projektleder har du det samlede ansvar for programmet i Egedal. Du bliver drivkraften, der:

  • Sikrer fremdrift, struktur og overblik i et komplekst program med mange involverede aktører.
  • Sætter strategisk retning og prioriterer i programmets samlede indsatser og indsatsspor – med konsekvent opfølgning på mål, læring og fremdrift.
  • Betjener styregruppen og sikrer tydelige rammer for styring, beslutningstagning og opfølgning.
  • Leder programgruppen og koordinerer samarbejdet på tværs af fem forvaltninger samt samler lokale aktører (foreninger, uddannelser, forældre m.fl.) om fælles løsninger og prøvehandlinger i lokalsamfundet
  • Omsætter data fra Ungeprofilundersøgelsen til handling og sikrer, at viden omsættes til konkrete beslutningsgrundlag og indsatser
  • Planlægger og faciliterer involverende processer, netværk og partnerskaber i både organisationen og lokalsamfundet – og skaber følgeskab på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer.
  • Bevæger sig sikkert mellem strategi og drift og tager ansvar for både strategisk ledelse og konkrete indsatser på et operationelt driftsniveau. 
 
Din profil – sådan lykkes du hos os

Vi søger en ambitiøs og metodisk stærk projektleder med handlekraft og gennemslagskraft, som:

  • Er strategisk stærk og tålmodig – og kan holde kursen og trives i lange, komplekse forandringsprocesser.
  • Har solid erfaring fra en kommunal eller anden politisk styret organisation.
  • Har stærke kompetencer inden for projektledelse: porteføljestyring, koordinering og prioritering.
  • Kan arbejde på flere organisatoriske niveauer og formår at delegere klogt og selv sætte processer, prøvehandlinger og indsatser i gang.
  • Kan håndtere kompleksitet og skabe struktur og overblik.
  • Er åben, opsøgende og dygtig til at skabe følgeskab, motivation og engagement gennem stærke samarbejdsevner og en initiativrig tilgang.
  • Er en erfaren procesplanlægger og facilitator. 
  • Kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt.
 
Du skal vælge os, fordi:

Hos os bliver du en del af en kommune, hvor tværgående samarbejde, tillid og fælles ansvar er bærende værdier. Du bliver ansat i Ung Egedal, hvor vi hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer om det gode ungdomsliv i Egedal og hvor godt det gode arbejdsmiljø og kollegaskab vægtes højt. Vi tilbyder:

  • En central og meningsfuld rolle i et højt prioriteret program.
  • Stor grad af selvstændighed og mulighed for at sætte dit præg på indsatsen.
  • Et stærkt fagligt og kollegialt miljø med uformel tone, plads til humor og stor lyst til samarbejde.
  • Fleksibilitet og mulighed for at tilrettelægge arbejdet med balance mellem arbejdsliv og privatliv.
  • En arbejdsplads, der bygger på tillidsbaseret ledelse og hvor der ikke er langt fra idé til handling. 
 
Praktiske oplysninger – løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er forankret i Ung Egedal med hovedadresse på Hindbærvangen 224 i Smørum. Læs mere om os hér.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt og der må forventes opgaver uden for normal arbejdstid og på forskellige lokationer i kommunen. Kørekort B er derfor en forudsætning.
Stillingen er tidsbegrænset og løber frem til d. 31. december 2027

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

 
Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Thomas N. Feldborg Bruun, leder af Ung Egedal, tlf. 72 59 92 01
  • Ida Nigard Rosendal, udviklingskonsulent, tlf. 72 59 92 07

Ansøgningsfrist: Torsdag d. 19. marts 2026
Samtaler forventes afholdt: Fredag d. 27. marts 2026

Der indhentes børneattest og referencer i forbindelse med ansættelsen. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

 

Log ind