Koordinator for tutorkorpset i forbindelse med studiestarten på bacheloruddannelsen i Dansk

deltid
Koordinator for tutorkorpset i forbindelse med studiestarten på bacheloruddannelsen i Dansk
  • Aalborg Universitet
  • Kroghstræde 3, 9220 Aalborg Øst

Danskuddannelsen søger en tutorkoordinator til at planlægge og organisere studiestarten/rusforløbet for de nye studerende på Dansk i efteråret 2026.

Som tutorkoordinator bliver du en meget central person for både tutorerne og de nye studerende i forbindelse med planlægning og afvikling af studiestarten af rusforløbet.

Dine jobfunktioner bliver:

  • I samarbejde med studieadministrationen at planlægge og organisere rusindsatsen for nye studerende (bl.a. faglige og sociale arrangementer på studiet, på campus og rundt i Aalborg)
  • At lede/organisere de øvrige tutorer forud for og i løbet af studiestarten og rusperioden
  • Sammen med tutorerne:
    • At planlægge og organisere faglige og sociale arrangementer
    • At tage imod, vejlede og bistå de nye studerende på studiet
    • At vise rundt på campus og følge de nye studerende til og fra arrangementer
    • At deltage i de faglige og sociale arrangementer i rusperioden
    • At henvise nye studerende til studievejleder eller mentorkorps, hvis de har spørgsmål vedrørende uddannelsens indhold og struktur m.v.

Du har:

  • Sans for praktisk planlægning og organisering
  • Lederegenskaber
  • Gode formidlingsevner
  • Gode samarbejdsevner
  • Godt humør
  • Overblik og ansvarlighed

Vi forventer, at du kan stå til rådighed i tiden op til og omkring studiestarten, og at du holder møder med tutorerne i dit tutorkorps for at planlægge rusperiodens aktiviteter. Desuden forventes det, at du deltager i planlagt Tutorkoordinatoruddannelse.

Ansættelse sker med forventet start fra 1. april 2025 eller snarest derefter. 

Jobbet honoreres med 20 timer. Det forventes at du varetager både en koordinatorfunktion (7 timer) samt at du indgår i tutorkorpset på lige fod med de andre tutorer (13 timer).

Tutorkoordinatoren rekrutterer i samarbejde med studienævnet et antal tutorer. Du fungerer som organisator for tutorerne.

Ansøgning 
Din ansøgning skal indeholde følgende:  

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen 
  • CV 
  • Studiejournal
  • Evt. relevante bilag 

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside. 

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?  
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.  

Øvrige informationer 
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. 

Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende cirkulære om overenskomst for Studenterundervisere ved universiteter mv. indgået af Finansministeriet, Studenterundervisernes Landsforbund og Forening af Danske Lægestuderende. Ansættelsen er betinget af, at du er studerende.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen. 

Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.

Log ind