Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Fra kommende skoleår 2026/27 opretter Vestre skole et Lokalt Specialtilbud for elever med særlige behov. Specialtilbuddet er et lokalt tilbud for elever som har brug for et alternativt tilrettelagt skoletilbud.
Vi søger en lærer - eller fagprofessionel med anden relevant faglig baggrund - til en delvist nyoprettet stilling som koordinator for og undervisning i skolens lokale specialtilbud. Ud over koordinatorrollen omkring skolens lokale specialtilbud indeholder stillingen også AKT funktion samt opgaver relateret til skolens elever med særlige behov. Stillingen er på fuld tid med opstart pr. 1. april 2026.
Fakta om Vestre Skole
Vestre Skole er beliggende i Sydbyen – et af Silkeborg Kommunes mest eftertragtede områder med byen, skove og søer som nærmeste nabo. Vi er en ”landsby i byen” med spejdere, egen sportshal, fodboldklub, badmintonafdeling, daginstitutioner, aktivitetsråd m.m.
I dette skoleår er et særligt indsatsområde styrkelse af elevernes læring i det praktisk-musiske område. Helt konkret har det det musiske og kreative fået en mere fremtrædende rolle med cello, trompet, kor, fællessamlinger, og alle elever i 0. og 1. klasse får målrettet undervisning i de fire kunstarter: dans, billedkunst, musik og teater.
På Vestre Skole arbejder vi målrettet med at skabe en respektfuld samværsform og har de seneste år bl.a. arbejdet med ”Brede Børnefællesskaber”, som primært har fokus på at understøtte lærerens/pædagogens differentieringsmuligheder på klasseniveau. ”Brede Børnefællesskaber” er både en tilgang, konkrete værktøjer og et mål – nemlig at understøtte børns trivsel og læringsprogression i klassen.
Skolen er en overbygningsskole med 0.-9. klasse, ca. 485 elever, 33 lærere, 2 børnehaveklasseledere og ca. 12 pædagogiske medarbejdere. Der er ca. 300 børn tilmeldt fritidsafdelingen (0.-6. klasse). Vestre Skole er 3-sporet fra 7. til 9. årgang.
Ud over skolelederen består ledelsen af to pædagogiske ledere samt en administrativ leder.
Vi kan tilbyde:
Du skal kunne:
Vi forventer:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet - herunder få tilsendt beskrivelse af det Lokale Specialtilbud - er du meget velkommen til at kontakte Skoleleder Uffe Lilholm på tlf. 20 90 54 44.
Ansøgningsfrist onsdag den 18. februar 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den efterfølgende uge.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på "Ansøg", og vedhæft din ansøgning samt relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der – inden endelig ansættelsesaftale – blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.