Koordinator for Hærens etablissement ved Hærkommandoen i Karup Vil du arbejde med planlægning og udvikling af nogle af Danmarks vigtigste faciliteter? Hærkommandoen søger en faglig stærk koordinator, der kan bidrage aktivt til at udvikle, planlægge og prioritere Hærens kaserner samt skyde- og øvelsesterræner.
Om os Logistiksektionen består af motiverede medarbejdere med et højt specialiseret fagligt niveau og en bred opgaveportefølje. Myndighedernes behov, kvalitet, rettidighed og operativ relevans er styrende for vores daglige opgaveløsning.
Vi tilbyder et fagligt ambitiøst miljø med høj grad af ansvar og fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdet. Samarbejdet er kendetegnet ved en professionel og direkte omgangstone samt en løsningsorienteret tilgang.
Om stillingen Du får en central rolle i at sikre fysiske rammer for Hærens myndigheder og operative enheder og bidrager dermed direkte til Hærens samlede operative evne.
Stillingen er en koordinatorfunktion med tæt og løbende samarbejde med Forsvarskommandoen, Etablissements- og Terrænkommandoen, Hærens ledelse samt regimenterne.
Opgaverne giver et helhedsorienteret perspektiv på det samlede forsvar og gode muligheder for faglig udvikling.
Dine arbejdsområder sammensættes efter baggrund og kompetencer, men vil overordnet omfatte:
- Bidrage til udvikling af Hærens kaserner samt skyde- og øvelsesterræner, herunder sikring af nødvendige faciliteter og kapaciteter
- Deltagelse i udarbejdelse af helhedsplaner for Hærens etablissementer
- Bidrag til overordnet planlægning, prioritering og anvendelse af etablissementet
- Varetage sagsbehandling primært vedrørende bygge- og anlægsprojekter samt sekundært bygningsvedligehold
- Deltagelse i byggemøder med henblik på at varetage og sikre Hærens behov og interesser, samt kvalitetssikre projekterne
- Deltage i relevante arbejds-, koordinations - og projektimplementeringsgrupper
- Yde faglig støtte og rådgivning til ledelsen i Hærkommandoen og Logistiksektionen inden for etablissementsområdet
Om dig Du er erfaren koordinator med et stærkt helhedssyn og evne til at gå i dialog med myndighederne og brugerne mhp. at kunne støtte i forhold til udvikling af konkrete løsninger i lyset af de finansielle muligheder og rammer.
Vi forestiller os, at du har en relevant viuderegående uddannelse inden for byggeri, anlæg, facility management, ingeniørområdet eller tilsvarende. En militær baggrund er en fordel, men er ikke et krav.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Arbejder struktureret og analytisk
- Besidder stærke koordinations- og samarbejdsevner
- Kommunikerer klart og tydeligt både skriftligt og mundtligt
- Trives i projektorganisationer på tværs af niveauer og myndigheder
- Er vedholdende og følger systematisk op på opgaver
Dit faglige udgangspunkt er præet af overblik, helhedssyn og evnen til at koble etablissement til operative behov.
Derudover er du motiveret af at skabe resultater til gavn for Hærens myndigheder og enheder i samarbejde med engagerede kolleger.
Ansættelsesvilkår Stillingen er slået op både civilt og militært.
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Fast tjenestested er Karup J., men med mulighed for hjemmearbejde.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte lederen af Etablissementselementet major Per Danielsen på telefon 7281 1815 / 4132 0293 eller chefen for logistiksektionen oberstløjtnant Hans Sørensen på telefon 2544 7339.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Morgan Mathilde Nancke på telefon 3266 5492.
Ansøgningsfristen er den 25. marts og vi forventer at afholde samtaler løbende.
Tiltrædelse er snarest muligt, og gerne senest 1. maj 2026.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Hærkommandoen Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup.
Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsagligt har til opgave at støtte Chefen og Næstkommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren.