Kontraktholder Onboard (ETCS + STM-DK)

fuldtid
Kontraktholder Onboard (ETCS + STM-DK)
  • Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43
  • Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V
Hos Banedanmark er vi i fuld gang med at transformere Danmarks jernbane til en moderne, grøn og digital rygrad for samfundet. Nu har du chancen for at træde ind i i samarbejdet om togkontrolsystemet ETCS + STM-DK.

Her bliver du en vigtig del af noget større – og er med til at skabe mærkbare forbedringer i hverdagen for de mange mennesker, der hver dag er afhængige af en velfungerende togdrift.

Banedanmark har udlånt togkontrolsystemet (ETCS + STM-DK) til alle jernbanevirksomheder i Danmark, som har offentlige servicekontrakter med region eller stat. I den forbindelse har Banedanmark ansvaret for at koordinere samarbejdet mellem jernbanevirksomhederne, leverandøren og Banedanmark som ejer af udstyret.

Vi søger derfor en kontraktholder Onboard, der kan sikre en stabil og professionel kontraktstyring, hvor data, processer og interessenthåndtering understøtter hinanden. Du får en central rolle i at følge op på leverancer og performance, skabe transparens på tværs af parter og sikre, at kontraktgrundlag og afregning håndteres korrekt og rettidigt.

Bliv omdrejningspunktet for samarbejde, data og kontrakt

Som kontraktholder Onboard bliver du bindeleddet mellem kontrakt, drift, data og mennesker. Du sidder ikke bare med tallene – du får dem til at give mening. Du skaber struktur i opfølgning, afstemning og afregning og sikrer samtidig, at samarbejdet mellem leverandør og jernbanevirksomheder fungerer i praksis. Det er dig, der holder overblikket og skaber fremdrift, også når interesser og perspektiver er forskellige.

Du er med til at sikre, at KPI’er og hændelsesdata ikke ender som rapporter i en mappe, men bliver brugt aktivt til at forbedre leverancen. Du opdager mønstre, peger på muligheder for forbedring og tager selv initiativ til projekter, der løfter kvaliteten over tid. Samtidig bidrager du til at udvikle og forbedre processer og SOP’er, så driften bliver mere robust både nu og i fremtiden.

Din hverdag spænder bredt og rummer både analyse, koordinering og dialog:

  • Du udarbejder den månedlige KPI-opgørelse og sikrer, at resultaterne bliver omsat til reel værdi gennem løbende forbedringer.
  • Du afstemmer hændelsesopgørelser mellem leverandør og jernbanevirksomheder og har en central rolle i klassificeringen af hændelser i tæt samarbejde med servicearkitekter.
  • Du håndterer den månedlige bod/bonus-opgørelse og afregning samt den løbende økonomiske afstemning og ændringer i kontraktgrundlaget for både leverandør- og låneaftaler.
  • Du planlægger og afholder månedlige og kvartalsvise møder og sikrer tydelig og rettidig rapportering til stakeholders og interessenter.
Dette er en stilling for dig, som trives med ansvar, evner at skabe overblik i komplekse situationer og ønsker at se, hvordan dit arbejde bidrager til en samfundsvigtig leverance.

Din profil og dine kompetencer

Vi forventer at du har erfaring med kontraktarbejde. Herudover må du gerne arbejde systematisk og struktureret og har en resultatorienteret tilgang til opgaveløsning, hvor du både kan levere driftssikkert og samtidig bidrage til at forbedre måden, opgaverne løses på.

Du har en god evne til at få mennesker til at arbejde sammen og kan navigere i forskellige interesser, samtidig med at du kan indgå kompromiser og skabe løsninger, der kan forankres hos flere parter. Du trives i et miljø med mange interessenter og er god til at håndtere konflikter professionelt og konstruktivt.

Da rollen er datatung, er det vigtigt, at du er effektiv i Excel, kan arbejde med store datasæt og har en god matematisk forståelse. Derudover forventer vi, at du kan bidrage til at udvikle og vedligeholde processer, herunder proces- og SOP-udvikling, så opgaveudførslen bliver mere robust og resilient på lang sigt.

Det er en fordel, hvis du har teknisk indsigt og juridisk forståelse, og erfaring fra jernbane eller togdrift kan styrke din profil – men er ikke et krav. Du skal være flydende på dansk og engelsk og motiveres af at gøre en konkret forskel i en vigtig og samfundskritisk leverance.

Velkommen til Signalling Operations – din nye arbejdsplads

Du får en rolle med stor betydning for den samlede leverance og et ansvar, hvor du kan gøre en tydelig forskel gennem systematik, datadrevne forbedringer og stærk koordinering. Stillingen giver mulighed for at arbejde tæt på både kontraktstyring og praksis i togdrift, og du får rig mulighed for at udvikle processer og skabe varige forbedringer i måden, opgaven løses på.

Du bliver en del af et miljø med høj faglighed og en uformel tone, hvor samarbejde og tillid vægtes højt. Du får mulighed for at forbedre processer, arbejdsgange og samarbejdsformer i en organisation i udvikling – og samtidig komme tæt på beslutningstagning i et af Danmarks største infrastrukturprogrammer. Hos Banedanmark er du med til at skabe fundamentet for fremtidens grønne og digitale jernbane.

Vi er et stort hold på 38 dygtige kollegaer fordelt på 5 teams med forskellige fagligheder og baggrunde. Personlig trivsel prioriteres højt, og vi har respekt for, at din optimale arbejdsdag ikke altid er på kontoret fra 8-16. Du vil have mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag, fleksible arbejdstider og i høj grad selv kunne planlægge dine arbejdsopgaver.

Arbejdsstedet ligger tæt på Dybbølsbro St. og er nemt at komme til – uanset om du tager tog, bil eller cykel. Her har du blandt andet adgang til fælles kantine, frugtordning, café og motionsrum.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.
Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansøgning og kontakt

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Sashia Bruun Andersen på 2183 4554. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning og CV snarest. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instrukserne.



Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret, inden der indhentes en reference.

Log ind