Bliv elev ved retten i Glostrup - et job, der giver mening! Retten i Glostrup søger kontorelever inden for offentlig administration.
Vi søger dygtige elever, der tager ansvar for egen læring, viser gå-på-mod, og som kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre.
Som elev ved Retten i Glostrup vil du blive en del af Danmarks næststørste byret med ca. 150 medarbejdere. Du vil komme til at indgå i et velkoordineret elevforløb, hvor du løser samfundsvigtige opgaver i en spændende og afvekslende hverdag sammen med gode kollegaer.
Du kan få et indblik i hverdagen som kontorelev ved domstolene i den her en lille video
her.
Hvad kan vi tilbyde - en spændende og alsidig kontoruddannelse inden for offentlig administration og med indblik i den juridiske verden
- at du vil komme rundt i alle rettens afdelinger, som håndterer civile sager, straffesager, fogedsager, administration, samt familie- og skiftesager
- at du deltager i behandlingen af retssager at du lærer elektronisk sagsbehandling
- at du får ansvar for dine egne selvstændige arbejdsopgaver, med god sparring fra dine dygtige kollegaer
Uddannelsen varer som hovedregel 2 år, hvor der indgår skoleforløb på Niels Brock og årlige elevseminarer med andre elever fra domstolene. Praktik i udlandet kan også være en mulighed.
Er du fyldt 25 år, kan du eventuelt få afkortet din uddannelse, hvis du har relevant erhvervserfaring. Info herom kan du få hos handelsskolens studievejledere.
Efter din elevtid åbner uddannelsen mulighed for at gøre karriere ved blandt andre domstolene eller i en anden offentlig myndighed, f.eks. politiet, et ministerium eller en uddannelsesinstitution.
Retten i Glostrup er beliggende i store indbydende bygninger, som giver god plads til alle vores medarbejdere, som både omfatter jurister, kontormedarbejdere, retsbetjente, vagter mv. Vi ligger ca. 5 minutter fra Glostrup Station – centralt for S-tog og tværgående hurtigbusser. Er du i bil, har vi gode parkeringsforhold og hvis du cykler til arbejde, har vi fine badeforhold. Vi har et godt arbejdsmiljø og gør os stor umage for at pleje arbejdsglæden, fællesskabet og den gode trivsel, som er afgørende for det gode arbejdsliv.
Hvem er du? - du har bestået EUX Business eller HHX, eller har en STX/HF/HTX suppleret med 5 ugers EUS. Alternativt har du gennemført HG med kvalifikationer til offentlig administration, som er påbegyndt før 1. august 2015
- du er engageret og tager ansvar for egen læring
- du er god til dansk retskrivning og har flair for digitale løsninger du er udadvendt og videbegærlig
- du har en positiv indstilling med vilje og evne til både at arbejde selvstændigt og til at samarbejde med dine kollegaer
Vil du vide mere Er du velkommen til at ringe til elevansvarlig Catharina Viekær, tlf. 43 23 14 24 eller på mail cavi@domstol.dk.
Du kan også besøge vores hjemmeside www.domstol.dk/glostrup.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelsen begynder den 1. september 2026.
Din ansættelse og løn følger fællesoverenskomsten og organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT.
Månedslønnen pt. det første år er:
12.797,00 kr. for elever under 18 år 16.446,75 kr. for elever over 18 år
23.193,33 kr. for voksenelever – elever, der er fyldt 25 år på ansættelsestidspunktet.
Ansøgningsfrist Ønsker du at søge en elevplads ved Retten i Glostrup skal du sende din ansøgning elektronisk til Retten i Glostrup. Det sker via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk under Job i Danmarks Domstole.
Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen når du trykker på knappen ”Søg stillingen” i stillingsopslaget på vores hjemmeside.
Udover din ansøgning skal du vedlægge CV, eventuelle udtalelser og relevante eksamenspapirer/årskarakterer m.v.
Ansøgningsfristen er
den 1. februar 2026, hvor vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet. Vi forventer at holde samtaler
torsdag den 5. februar 2026.
Da vi gerne vil afspejle sammensætningen af den danske befolkning, opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingerne.