Kontorelev til DSB’s store værksted i Aarhus – tag en administrativ uddannelse tæt på driften

fuldtid
Kontorelev til DSB’s store værksted i Aarhus – tag en administrativ uddannelse tæt på driften
  • DSB, Sonnesgade 21 Århus
  • Sonnesgade 21, 8000 Århus C
Forestil dig en elevplads som

  • åbner døren for en bred vifte af job – både hos DSB og udenfor
  • udvikler dig fagligt og personligt
  • Giver dig en hverdag med spændende administrative opgaver helt tæt på den pulserende drift på værkstedet i Sonnesgade


I 2025 vandt vi prisen for Årets Læreplads blandt 400 indstillede virksomheder på tværs af brancher rundt om i Danmark. Vi fik prisen på baggrund af vores elevprogram og fokus på fællesskab og udvikling. En af vores kontorelever vandt også prisen for Årets fagprøve, hvor til vi også fik prisen som Årets Uddannelsessted. Vi prioriterer vores elevprogram højt og er stolte af, at det er blevet anerkendt af vores dygtige elever.

Opstart er 1. september 2026.

“Jeg sætter pris på at være på en elevplads hvor mine kolleger er imødekommende og villige til at lære fra sig. Kulturen er præget af, at jeg får lov til at prøve ting af og fejle, men så lærer vi af det og skaber nogle gode løsninger.

Jeg har særligt fokus på den interne kommunikation i Sonnesgade hvor jeg har ansvar for bl.a. nyhedsbreve, infoskærme, fællesbeskeder mv. Jeg har gode kolleger, hvor der er plads til grin og gode snakke, samtidig med at man bliver fagligt udfordret

fortæller Liv, vores nuværende kontorelev.

En arbejdsdag kan starte med en tur gennem værkstedet hvor du undervejs hilser på håndværkerne. Fremme på kontoret tjekker du dine mails og ser om der er nye opgaver der skal prioriteres. Du har daglig kontakt til håndværkere, ledere og værkstedschefen.

Dine opgaver spænder bredt og kan fx indebære supportering af ferieplanlægning, kalenderstyring, indkøb, intern kommunikation og koordinering. Du går ofte ud på værkstedet hvor du fx skal informere en håndværker om nogle ændringer i en plan.

I morgen kan du se i din kalender, at du skal starte på planlægningen af et stort medarbejderseminar for alle 350 kolleger på Sonnesgade. Det indebærer ansvar for lokationen, klargøring af lokaler, materialer holdfordeling, booking og gennemførelse af fællesspisning og kommunikation frem til og under seminaret. Efterfølgende samler du op på seminaret og sørger for at der bliver samlet handleplaner for interne sikkerhedsretningslinjer.

En arbejdsdag for dig kan komme til at se helt anderledes ud, da vi er åbne for i fællesskab at tilrettelægge dit forløb og opgaver efter dine interesser.

Hvilke arbejdsforhold får du som kontorelev?   Kontorelevforløbet varer typisk 2 år, hvor du primært er i praktik hos os og sideløbende deltager i de skoleophold, som uddannelsen kræver. 

Du arbejder 37 timer om ugen inkl. frokostpause. 

Du får løn under hele din uddannelse og bliver ansat på HK-overenskomsten, som dækker 12% pension og 10% fritvalg oveni din månedsløn.  

Er du 25 år eller mere ved uddannelsesstart, får du en løn før skat på 22.991,32 kr. pr. måned  

Er du under 25 år ved uddannelsesstart får du det første år – før skat: 16.905 kr. pr. måned. Andet år stiger lønnen til 18.275 kr. pr. måned. 

Fritvalg kan du bruge til udbetaling eller pension.  

Hvem er du?   Som person er du   

  • Pligtopfyldende og holder hvad du lover  
  • Åben for forandringer, nye ideer og ny viden  
  • Klar til at træffe en beslutning, når du er inde i stoffet  
  • Motiveret af at samarbejde med andre mod et fælles mål  

  Rent fagligt forestiller vi os at du   

  • Kan formulere dig på dansk – både mundtligt og skriftligt  
  • Kender til Microsoft Office og gerne vil lære at bruge nye IT-værktøjer  
De formelle krav til dig som kontorelev   Inden praktikperioden starter, skal du have et bevis fra en af disse ungdomsuddannelser  

  • EUX  
  • HHX  
  • STX, HTX, HF med et 5 ugers EUS-forløb inden for kontor  
  
Læs mere om adgangskrav og elevforløb på Uddannelsesnaevnet.dk  

Hvad tilbyder DSB?  
  • Gratis transport med DSB  
  • Fleksible arbejdstider  
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter
  • Pension og sundhedsforsikring  
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem   
Søg nu Ansøgningsfristen er d. 8. marts 2026 men søg allerede i dag da vi gennemgår ansøgningerne løbende.

Du bedes uploade CV og en motiveret ansøgning samt eventuelle eksamenspapirer.

Hvis du ikke på nuværende tidspunkt har relevante eksamenspapirer så upload så snart du har dem, og senest inden opstart d. 1. september 2026.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 12 og 2. samtaler i uge 13.

Hvis du har spørgsmål så send en mail til rekrutteringspartner Simon Grieger-Rene på sigr@dsb.dk.

Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen kan du forvente to samtaler den sidste med personprofil og case.

Log ind