Kontorchef til Beredskabsstyrelsens kontor for IT og Informationssikkerhed

fuldtid
Kontorchef til Beredskabsstyrelsens kontor for IT og Informationssikkerhed
  • Beredskabsstyrelsen
  • Datavej 16, 3460 Birkerød
Danmarks sikkerhed og beredskab styrkes markant i disse år. Derfor er Beredskabsstyrelsen i rivende udvikling, og skal på kort tid udvikle sig til i endnu højere grad at kunne håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner.

Fundamentet for vores indsats bygger i høj grad på IT-systemer, herunder kritisk infrastruktur, der understøtter redningsberedskab og beredskabskommunikation - og flere systemer vil komme til.

Kan du navigere sikkert i krydsfeltet mellem administrative og operative systemer, og har du en god forståelse for, hvordan man arbejder med informationssikkerhed i en kompleks, offentlig organisation? Så er du måske Beredskabsstyrelsens nye kontorchef for IT og Informationssikkerhed.



Om os Beredskabsstyrelsen blev i august 2024 ressortoverdraget fra Forsvarsministeriet til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og er i disse år i en udviklingsfase. I de kommende år skal Beredskabsstyrelsen bl.a. finde nye måder at samarbejde med Forsvarets Materiel- og Ind-købsstyrelse, som er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af styrelsens IT-systemer. Derudover har Beredskabsstyrelsen bl.a. overtaget ansva-ret for alarmcentralerne, herunder 112-systemet, fra Rigspolitiet.

Motivationen for at lykkes er høj, og vi tilstræber klart formulerede forventninger til hinanden og god sammenhæng mellem opgaver og ressourcer. Vi værdsætter faglig sparring, et godt læringsmiljø, kollegialt sammenhold og et personligt engagement i hinanden højt.



Om stillingen Som chef for IT og Informationssikkerhed får du det overordnede ansvaret for styring, udvikling og drift af styrelsens samlede IT-portefølje og compliance.

Du vil få en bred berøringsflade med størstedelen af Beredskabsstyrelsen, og vi forventer, at du er samarbejdsorienteret og trives i en udadvendt og løsningsorienteret rolle.

Du få personaleansvar for indtil videre ni medarbejdere og vil referere til vicedirektøren for Koordinations- og Styringsdivisionen i Beredskabsstyrelsen.



Om dig Vi søger en profil med solid erfaring inden for IT-porteføljestyring - gerne fra en politisk styret organisation. Du har erfaring med kritisk infrastruktur og operative systemer, og med compliance i relation til informations-sikkerhed (NIS2, ISO 27001, AIM, databeskyttelse mv.)

Du har derudover forudsætningerne for at skabe en sikker leverandør-styring og dialog, og kan tænke to skridt fremad ift. den rolle, som Beredskabsstyrelsen forventes at spille i samfundet i fremtiden.

Du skal have lysten til at lede medarbejdere med mange forskellige baggrunde, og du kan uddelegere opgaver med en god forståelse for,

hvornår kritiske opgaver kræver din opmærksomhed. Du skal ikke mindst kunne skabe en tryg og tillidsfuld kultur, hvor opgaver klart rammesættes og du tager det nødvendige ansvar for prioritering, når tingene spidser til.



Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Som civil vil du som udgangspunkt ansættes på åremål.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, kan ansættelsen efter en konkret vurdering ske som tjenestemand i lønramme 37.

Ansættelsesområdet er Beredskabsstyrelsen under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Arbejdsstedet er Datavej 16, 3460 Birkerød.

Som ansat i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på del-tagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, huma-nitære og andre lignende operationer.



Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Koordinations- og Styringsdivisionen Rikke Kure Wendel på tlf. 40 46 84 72.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Tina Nielsen på 32665973 eller via mail PKOM-TNI@fiin.dk.

Ansøgningsfristen er den 19. april 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Om Beredskabsstyrelsen Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024. Styrelsen består af cirka 1.000 ansatte. Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands. Styrelsen håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner. Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber. Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredskabet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau. Styrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er repræsenteret over hele landet. Beredskabsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver – men med ét fælles mål: At skabe tryghed og passe på danskerne.

Log ind