Kontor assistent elev med speciale i administration (Stillads afdeling)

fuldtid
Kontor assistent elev med speciale i administration (Stillads afdeling)
  • FLC Tunnel Group North I/S
  • Færgevej 40, 4970 Rødby

Vil du være en del af et af Europas største og mest komplekse byggeprojekter?

Som kontorelev hos Femern Link Contractors (FLC) i Rødbyhavn får du en unik mulighed for at arbejde i et internationalt miljø, hvor teknik, administration og samarbejde går hånd i hånd.

Vi søger engagerede og nysgerrige elever, der har lyst til at udvikle deres kompetencer i en organisation, hvor tingene går stærkt, og hvor du bliver en vigtig del af et professionelt projektteam.

Hvad kan du forvente?

Hos FLC får du en elevtid, hvor du arbejder selvstændigt, får ansvar og bliver taget seriøst fra første dag.
Du bliver en del af en international arbejdsplads med kolleger fra mange fagligheder og nationaliteter – og får et unikt indblik i, hvordan et megaprojekt planlægges, dokumenteres og drives.

Du får et bredt indblik i administrative processer, digitale arbejdsgange, samarbejde på tværs af afdelinger og de daglige rutiner i et stort projektkontor.

Arbejdspladsen er i Rødbyhavn, hvor FLC’s hovedkontor og byggeplads er placeret.

Dine arbejdsopgaver kan bl.a. være:

  • Udarbejdelse af præsentationer, referater og internt nyhedsmateriale

  • Kvalitetssikring og håndtering af teknisk dokumentation

  • Kalenderstyring, planlægning og mødekoordinering

  • Support og administration af digitale systemer (fx Dalux og interne platforme)

  • Behandling af data og bidrag til sporbarhed i produktionen

  • Kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere

  • Generelle administrative opgaver og støtte til afdelingens daglige drift

Vi forventer, at du:

  • Taler og skriver engelsk på et godt niveau

  • Har erfaring med Microsoft Office-pakken (Word, Excel, Outlook og PowerPoint)

  • Har interesse for IT, digitale systemer og moderne arbejdsgange

  • Er struktureret, ansvarsfuld og god til at skabe overblik

  • Trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver

  • Har lyst til at udvikle dig både fagligt og personligt

  • Er serviceminded, nysgerrig og klar på at lære nyt i et internationalt arbejdsmiljø

En elevtid med fagligt fællesskab og stærkt netværk

Som elev hos FLC bliver du en del af et aktivt elevmiljø, hvor trivsel, fællesskab og udvikling er i fokus:

  • To årlige Apprentice Days for alle elever og lærlinge

  • To årlige Apprentice Unity-møder med faglige oplæg og inspiration

  • Løbende sociale arrangementer, netværk og fælles frokoster

  • Mulighed for at bo på nærliggende campus i Rødbyhavn med gode faciliteter og få minutter fra arbejdspladsen

Interesseret?

Ansøgninger behandles løbende, og stillingen besættes, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Elevkoordinator Catja Grejs Bordoy
📞 20 36 04 85

Log ind