Kontaktperson til UngeIndsatser 3

fuldtid
Kontaktperson til UngeIndsatser 3
  • Odense Kommune
  • Kochsgade 27, 1., 5000 Odense C
Er du klar til at bringe din faglighed og samarbejdsevner i spil for at skabe fremdrift for udsatte unge i alderen 15-22 år, - så er det dig, vi leder efter.

Om os
UngeIndsater 3 (UI3) er én af tre udførerafdelinger i ’Uddannelse & Social’, som varetager indsatser på børneområdet for unge mellem 15 og 22 år. UI3 består af ca. 20 medarbejdere og 1 afdelingsleder. Uddannelse & Social består desuden af 3 myndighedsafdelinger. I Uddannelse & Social er vi en del af den kommunale ungeindsats og fælles for alle afdelinger i BSF er, at vi arbejder tæt og tværfagligt efter én plan, der skal sikre, at den unge kommer tættere på uddannelse og/eller beskæftigelse.

Om jobbet
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. I UI3 varetager vi individuelle forløb på kontaktpersonsområdet og målgruppen omfatter typisk unge med psykosociale udfordringer, herunder bl.a. angst, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd, autisme, personlighedsforstyrrelser, social kontrol mm.

Vi arbejder udekørende og vores besøg er ofte i den unges eller forældrenes hjem, på uddannelsessteder, frivillige tilbud mm. Vi arbejder selvtilrettelæggende og planlægger vores aftaler, så det passer ind i den unges hverdag med skole og job, hvorfor 1:1 kontakten med de unge typisk vil være om eftermiddagen og i nogle tilfælde aften.

Afdeling består af ca. 20 medarbejdere og én afdelingsleder. Vi arbejder tæt sammen i alle 3 udførerafdelinger (UI1-3) og kan have delesager på tværs. Alle kontaktpersoner arbejder ud fra bestillinger fra ungerådgiverne i myndighed. Alle sager opstartes ved, at vi på udførerområdet modtager en formålsbeskrivelse fra myndighed, som belyser de behov for støtte, som er fundet gennem deres børnefaglige undersøgelse eller afdækning jf. Barnets lov.

Som kontaktperson har du ansvaret for at skabe retning ved at sætte klare mål og delmål i tråd med formålsbeskrivelsen for at synliggøre udviklingen hos den unge. Det er et krav, at du kan bringe din faglighed i spil og synliggøre dine valg af metoder i dine løbende notater og statusopfølgninger. Vi arbejder procesbaseret, effektstyret, mentaliserende og lægger stor vægt på ungeinddragelse og opgiver aldrig en ung!

Forventninger til dig
  • Du har en socialfaglig uddannelse
  • Der lægges vægt på både dine faglige kvalifikationer og dine samarbejdsevner
  • Du har erfaring med målgruppen, herunder at være nysgerrig, motiverende og mentaliserende for at se bag de unges adfærd.
  • Du kan bringe din faglighed i spil både skriftligt i den løbende journalisering og i mødet med de unge
  • Du har erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, og du skal kunne arbejde med at inddrage både det professionelle og private netværk omkring den unge. Derudover skal du kunne bygge bro til frivillige tilbud i Odense Kommune
  • Du har en høj grad af selvstændighed, da du skal kunne agere ’ude i marken’ på egen hånd og bevare overblikket i en travl hverdag med forskelligartede opgaver og svære ungeproblematikker
  • Du er fleksibel og villig til at arbejde eftermiddage og nogle gange aften, som kræver høj grad af strukturelle færdigheder
  • Du kan/vil cykle til dine aftaler, men har også et kørekort
Vi tilbyder
  • En mangfoldig arbejdsplads sammensat af forskellige faggrupper og deraf fokus på vidensdeling
  • Engagerede kollegaer med høj faglighed og stærke samarbejdsevner
  • En afdeling med solid social kapital og psykologisk tryghed med øje for hinandens trivsel
  • Sagssparring i mindre teams hver 2. uge
  • Personalemøder hver 2. uge
  • 1:1 samtaler med nærmeste leder hver 4. uge som led i tydelig og synlig nærledelse
  • Ekstern supervision
  • En stor grad af frihed og fleksibilitet til selvstændigt at planlægge sin arbejdsdag
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. marts 2026.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at sende en SMS til afdelingsleder Christoffer Mørk på 20 13 24 45. Du vil blive ringet op, så snart det er muligt efter modtagelsen af din SMS.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag den 11. januar 2026 og vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag den 20. januar 2026.

Log ind