Har du tid og lyst til at ledsage på gåture i al slags vejr, til oplæsning og samtaler, så er dette meningsfulde job muligvis noget for dig. Et job med stor betydning for livskvalitet og selvstændighed.
CFD Rådgivning søger for Vejle Kommune en kontaktperson til en kvinde på omkring 50 år, som har nedsat syn og hørelse. Du kommunikerer med hende med tydelig tale. Stillingen er på ni timer om ugen, og som udgangspunkt er timerne ligeligt fordelt over tre formiddage (mandag, onsdag og fredag). Dertil kommer 150 ekstra timer fordelt hen over året i forbindelse med diverse aktiviteter, der primært ligger i dagtimerne.
Arbejdet består af
kommunikation om dagligdagen, oplæsning m.m.
orientering om og beskrivelse af omgivelserne og ting i hjemmet (synsbeskrivelse)
støtte i kommunikationen med andre mennesker
ledsagelse og synsbeskrivelse til bl.a. fitness, gåture og indkøb
synsbeskrivelse ifm. madlavning
ledsagelse og synsbeskrivelse ifm. kurser og møder
Du vil få grundig introduktion til ledsagelse, synsbeskrivelse og dine øvrige arbejdsopgaver af døvblindekonsulenten og kvinden selv. Du vil også efterfølgende få tilbudt instruktion og supervision.
Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en yderligere introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme ved egen computer, og du får løn for den.
Som kontaktperson vil du ligeledes blive inviteret til at deltage i lønnede kursusdage, hvor du også møder andre kontaktpersoner.
Hvis du vil vide lidt mere om arbejdet som kontaktperson, kan du se andre kontaktpersoner fortælle i disse korte videoer.
Om dig
For at passe godt til stillingen skal du
være mødestabil og professionel
være tålmodig og have en god situationsfornemmelse
være god til at formidle og synsbeskrive – eller have lyst til at lære det
tale klart og tydeligt dansk
være glad for at være ude i alt slags vejr
være villig til at modtage instruktion og supervision fra den tilknyttede døvblindekonsulent.
Mere information og ansøgning
Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her.
Der er tale om timelønnet arbejde. De nærmere forhold i forbindelse med ansættelsen aftales med Vejle Kommune, som er ansættende myndighed.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte døvblindekonsulent, Rikke Norup på mail rno@cfd.dk
Send din ansøgning senest mandag den 6. april til fredericia@cfd.dk. Skriv "Kontaktperson – Vejle” i emnefeltet.
Ansættelsessamtaler finder sted torsdag den 9. april på CFD's kontor, Danmarksgade 2A, 7000 Fredericia.
Hvis du ikke hører fra os inden da, er stillingen besat til anden side.
OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, hvis du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.