Konsulent til understøttelse af udbud- og indkøbsområdet for Vordingborg Kommunes tekniske områderVi søger en ny kollega, der kan styrke vores udbudsstrategiske arbejde og gennemføre udbud, tilbudsindhentning og samhandelsaftaler inden for områder som bl.a. mindre anlægsopgaver håndværksydelser, vejdrift, maskinindkøb og diverse vejtekniske ydelser.Kan du varetage den strategiske og udbudsjuridiske understøttelse af vores tekniske områdes indkøbsopgaver, og udvikle områdets indkøbspraksis, er du måske den kollega, vi søger. Du vil blive bindeled mellem centerets driftsområder, leverandørleddet og indkøbsreglerne, og vil blive ansvarlig for at drive indkøbsprocesser, herunder foretage udbud og tilbudsindhentninger og sikre samhandelsaftaler, der sikrer en effektiv økonomi.
Dine primære opgaver vil være- Styring og vejledning i overholdelse af udbudsregler, de forvaltningsretlige regler, samt Vordingborg Kommunes interne retningslinjer for indkøb.
- Lede og koordinere udviklingen af centerets indkøbsopgaver, så der sikres lovmæssig compliance
- Samarbejde med centerets dygtige fagtekniske personale i forbindelse med indkøbsprocesser, herunder udarbejdelse af udbudsmaterialer, tilbudsindhentninger og evalueringer
- Bidrage til øget gennemsigtighed i indkøbsprocesserne og vejlede kollegaer til bedre forståelse af indkøbsregler
- Styring i kortlægning og kvalificering af indkøb, baseret på indkøbs- og forbrugsdata
Andre spændende udviklingsopgaver vil være- Standardisering af processer, så fragmenterede processer i håndtering af indkøbsopgaver undgås
- Identifikation af forbedringspotentialer og risici
- Prioritering af indkøbsområder, herunder strategiske indkøbsprojekter
- Sparringspart til rådgiverydelser på natur-, miljø-, kyst-, og planprojekter
Vi forestiller os, at du- Har en indkøbsfaglig stærk baggrund med relevant uddannelse, f.eks. cand.merc.jur, og gerne indenfor det tekniske område
- Brænder for udvikling og fælles opnåelse af målsætninger
- Har flair for vejledning og koordinering på tværs af fagområder og niveauer
- Har stærke analytiske, strategiske og kommunikative evner
- Kan oversætte praktisk faglig viden til klart og præcist juridisk sprog - fra maskinførerens praksis til leverandørkontrakten
- Har mod på at lære nyt og kan sætte dig ind i både nye produktområder og regelgrundlag
Vi tilbyder- En hverdag tæt på den kommunale drift, hvor din deltagelse i indkøbsprocesser gør en konkret forskel
- En engageret afdeling med høj faglighed, god sparring og plads til forskellighed
- Mulighed for at præge processer og udvikle indkøbsområdet
- En arbejdsplads med fokus på samarbejde, kvalitet og ordentlighed
- Hjemmearbejdsdage efter aftale
KontaktØnsker du flere oplysninger, kontakt konstitueret afdelingsleder Tanja Wichmann 5173 2161,
tajo@vordingborg.dk.
Ansøgningsfrist den 23. april 2026. Første samtale gennemføres den 7. maj 2026 og eventuelt anden samtale den 19. maj 2026.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
LønLøn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
ArbejdsstedMønsvej 130, 4760 Vordingborg.
TiltrædelseSnarest muligt.
Vordingborg KommuneVordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.
Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!