I Politik & Organisation hos Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune søger vi lige nu en dygtig generalist konsulent til teamet Politik & Udvikling. Du skal være dygtig til skriftlig formidling, og du skal trives i at arbejde med et mangfoldigt opgavesæt.Om osPolitik & Udvikling er et af to teams i stabsfunktionen i Børn- og Ungeforvaltningen. Vi er en mangfoldig stab, der i samarbejde med forvaltningens fagområder arbejder for at sikre børn og unges læring, trivsel og udvikling. I vores team er vi et par jurister, et par sekretærer, et par skolekonsulenter, et par studentermedhjælpere og en håndfuld generalist konsulenter.
Teamet Politik & Udvikling er omdrejningspunkt for betjeningen af Børn- og Ungeudvalget, rådmanden og den øverste administrative ledelse. Af konkrete opgaver kan nævnes projektledelse på tværgående politisk initierede tiltag, oplæg til politisk behandling og koordinering af diverse opgaver på tværs af fagområder og forvaltninger. Politik og Udvikling har en væsentlig rolle i at sikre sammenhæng i de politiske dagsordner på børne- og ungeområdet, og at fastholde retning i arbejdet med at omsætte politiske mål. Vi skal have overblik over politisk retning, bestillinger og status for diverse indsatser.
Om jobbetVores opgavesæt favner bredt, men gennemgående er koordinering, planlægning og struktur væsentligt for at løse vores opgaver. Et andet gennemgående træk er samarbejde og relationsarbejde. Stort set ingen af vores opgaver kan løses uden tæt samarbejde med en eller flere kollegaer fra forskellige fagområder, og der er en stor berøringsflade med kollegaer og ledere fra andre afdelinger forbundet med stillingen.
Du kommer til at deltage i opgavevaretagelsen af teamets mange og varierende arbejdsområder. Alt efter din profil vil dine opgaver omhandle:
- At drive og koordinere tværgående udviklingsprocesser
- At bringe dit blik for politisk retning i spil i proces- og beslutningsoplæg
- At sikre overblik og sammenhæng i tværgående og komplekse opgaver
- At tilrettelægge og facilitere involverende processer
- At varetage sekretariatsopgaver med fokus på struktur og processtyring
Om digSamarbejde og koordinering er absolutte buzzwords i vores team, og vi ser for os, at det er dit afsæt i enhver opgaveløsning. Du er stærk i at skabe overblik og drive en proces fra A til B – også når der er mange interessenter og mange hensyn i spil.
Du skal kunne opbygge relationer og overblik, så du kan bevæge dig rundt i vores store organisation og etablere arbejdsgange, der sikrer sammenhængskraft mellem det politiske områder og driftsområderne samt mellem de forskellige fagafdelinger.
Du skal kunne fastholde politisk og strategisk retning henover de faglige input som en indsats og tilgang også skal favne. Du skal have et skarpt analytisk blik for at skære forholdsvis store mængder af faglig information til med henblik på politisk behandling og have blik for hvori, de politiske dilemmaer består.
Du skal være åben for at indgå i forskelligartede opgaver og have mod på at lære nyt. Vi arbejder i makkerpar på en række af vores opgaver. Det gør vi for at få forskellige perspektiver på enhver opgaveløsning, for at demontere sårbarhed overfor arbejdspres og eventuel sygdom samt for intern oplæring og kompetenceudvikling. Du skal altså være åben for vejledning og sparring fra kollegaer og fra din chef.
Du har en relevant kandidatuddannelse med et samfundsvidenskabeligt afsæt.
Vi vil vægte, at:- Du har erfaring med projekt- eller procesledelse og kan sætte struktur, leverancer og tidsplaner
- Du er skarp i politisk forståelse, kan analysere komplekse problemstillinger og spotte dilemmaer
- Du har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner
- Du evner at skære opgaver til med blik for relevans i hhv. strategisk og politisk behandling
- Du er stærk til at etablere oversigt over opgaver og kan sikre kvalitet i detaljen
- Du er selvstændig, initiativrig og løsningsorienteret og kan sikre at en opgave kommer fra A til B
- Du arbejder involverende og har blik for at inddrage perspektiver fra forskellige positioner i og omkring organisationen
- Du er serviceorienteret med forståelse for stabsfaglighedens understøttende funktion
- Du er god til at etablere relationer og samarbejde med respekt for samarbejdspartneres forskellige faglige afsæt
Vi tilbyder- En stilling tæt på beslutningstagerne i en forvaltning med ca. 5.500 ansatte
- En stilling med et bredt opgavesæt og en varieret hverdag
- Ansvar og råderum indenfor eget opgavesæt
- Fleksible arbejdsforhold med mulighed for op til to online-arbejdsdage hjemmefra om ugen
- En ambitiøs arbejdsplads med dygtige kolleger og høj trivsel
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vi ønsker stillingen besat med tiltrædelse den 1. maj 2026.
Vil du vide mere?For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Annemette Winther på 21 24 10 28.
Det praktiskeAnsøgningsfristen er den 13. marts. Vi forventer at afholde samtaler den 20. marts og igen den 25. marts.