fuldtid
Konsulent søges til JKS i Aalborg
Vil du arbejde med både mennesker, kunder og koordinering – i en hverdag, hvor struktur, overblik og relationer er lige så vigtige som salg?
Hos JKS Aalborg søger vi en konsulent, der trives i krydsfeltet mellem drift, administration og kundekontakt. Rollen er ideel for dig, der motiveres af at få tingene til at spille i praksis – og som samtidig kan udvikle gode kunderelationer.
Om jobbet:
Du får en central rolle i afdelingen, hvor du både sikrer stabil drift og bidrager til at udvikle vores kundesamarbejder.
Hverdagen er en kombination af:
• Koordinering, planlægning og opfølgning
• Dialog med kunder og vikarer
• Samt løbende udvikling af eksisterende samt opsøgning af nye kunder
Dine primære opgaver vil være:
Drift og bemanding:
• Planlægning og koordinering af vikarer til kunder
• Daglig opfølgning på bemanding, trivsel og kvalitet
• Rekruttering, interviews og match af kandidater
• Håndtering af akutte ændringer og sikring af stabil drift
• Administrativ opfølgning og brug af systemer
Kunder og salg:
• Vedligeholdelse og udvikling af eksisterende kunder
• Tiltrækning af nye kunder
• Afdækning af behov og finde de rette løsninger
• Udarbejdelse af tilbud og opfølgning på samarbejder
• Deltagelse i netværk og lokal synlighed
Om dig:
Du skal have lyst til at arbejde med nuværende og nye kunder, hvor du skaber gode relationer og resultater, men samtidig tager del i den daglige drift på kontoret, hvor du afholder screeningssamtaler med nye vikarer, søger efter specifikke kandidater, matcher og booker vikarer.
Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring fra vikar- og rekrutteringsbranchen
• Trives både på kontoret og ude ved eksisterende og nye salgskunder
• Er struktureret og kan holde overblik i en travl hverdag
• Har sans for både mennesker og detaljer
• Kan lide at få drift og planlægning til at fungere i praksis
Dine kvalifikationer:
• Erfaring med koordinering, planlægning eller bemanding
• Gerne erfaring med kundekontakt og salg
• Rutineret IT-bruger
• Gode kommunikative evner på dansk og engelsk
• Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
Arbejdstiden er mandag–torsdag kl. 08.00–16.00 og fredag kl. 08.00–15.30. Stillingen er på 37 timer, og der forventes fleksibilitet i travle perioder.
Vi tilbyder:
Kan du nikke genkendende til ovenstående, så har du mulighed for at blive en del af vores team hos JKS i Aalborg og dermed komme til at arbejde i Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau med 40 afdelinger fordelt over hele landet.
Du vil blive en del af et team med en høj arbejdsmoral, hvor god energi og godt humør vægtes utrolig højt. Du kommer til at samarbejde med andre teams og har daglig sparring med dine kolleger. Du får desuden en bred kontaktflade på tværs af vores forskellige forretningsområder.
Årligt tilbyder vi intern konsulentuddannelse til udvikling af dine kompetencer samt mulighed for skræddersyet salgskursus og sparring med erfarne kolleger.
Vi tilbyder en lønpakke, der tager udgangspunkt i dine kvalifikationer, samt pension, sundheds- og tandforsikring, frokost- og frugtordning.
Ansøgning:
Lyder ovenstående som jobbet for dig, så send meget gerne din ansøgning via “Søg stillingen” nedenfor.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
Stillingen ønskes besat snarest muligt, hvorfor vi løbende indkalder til samtaler. Dog venter vi gerne på den helt rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte afdelingschef Thomas Kindberg på tlf. +45 61 20 08 31.
Vi tilbyder en lønpakke, der tager udgangspunkt i dine kvalifikationer samt pension, sundheds- og tandforsikring, frokost- og frugtordning.
En del af dansk erhvervsliv siden 1995
JKS er Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau og fordelt over hele landet beskæftiger vi hver dag mere end 3.000 vikarmedarbejdere hos vores kunder.
JKS startede i Hvide Sande i 1995, da der i forbindelse med nedlukningen af et lokalt skibsbyggeri var ledige hænder, der skulle i arbejde. Hovedkontoret ligger i dag i Ringkøbing, og har fået selskab af 37 lokale kontorer fordelt i hele Danmark. Herudover har vi også kontorer i Norge, Sverige og Rumænien. Vi har siden starten været på danske hænder og er fortsat 100 % danskejet.
JKS består i dag, udover de mange tusinde vikarer, af 200 dedikerede medarbejdere, der hver dag møder ind for at hjælpe jobsøgende i arbejde og styrke vores kunders konkurrencekraft gennem fleksible og effektive bemandingsløsninger. Årligt har vi mere end 20.000 personer i arbejde i kortere eller længere tid.
Udover fleksible vikarløsninger hos JKS, hjælper vi også vores kunder med skræddersyede løsninger gennem de specialiserede brands Career (rekruttering, onboarding og outplacement), Shortlist (kandidattiltrækning, employer branding), Professionals (IT-, ingeniør og økonomikonsulenter på freelance-basis) samt Assistance (køkken- og kantinebemanding).