Vil du arbejde med salg af specialiserede løsninger, hvor rådgivning og kundeværdi er i centrum?
Hos Herning Pengeskabsfabrik bliver du en del af en dansk virksomhed med rødder helt tilbage til 1922. I dag er vi en af landets førende leverandører af sikringsløsninger – fra pengeskabe og brandskabe til specialdesignede løsninger – hvor kvalitet, rådgivning og forståelse for kundens behov er afgørende.
Om stillingen
Du bliver en central del af vores salgsfunktion, hvor du håndterer forespørgsler, tilbud og ordrer – primært via telefon og mail. Vores produkter er teknisk varierede, men det vigtigste er din evne til at omsætte kundens behov til den rigtige løsning.
Dine opgaver:
Håndtering af indgående kundehenvendelser
Udarbejdelse af tilbud og opfølgning
Ordrebehandling og koordinering af varekøb
Rådgivning om løsninger til både private og erhverv
Om dig
Du er først og fremmest en dygtig sælger, der kan sætte dig i kundens sted.
Erfaring med salg (B2C og/eller B2B)
Struktureret og god til komplekse opgaver
Vedholdende og grundig
Kan gennemskue kindens reelle behov
Kendskab til sikringsbranchen er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Frihed under ansvar
En virksomhed med stærke traditioner og høj faglighed
Tør´du gå ind i en sikker branche – send ansøgning til jef@herningsafe.dk
Tiltrædelse / tidspunkt: Finder vi ud af
Ansøgninger vil blive behandlet fortroligt
Fastansættelse forudsætter ren straffeattest + at du kan sikkerheds godkendes til HEM