Kommunikationsmedarbejder til Industrimuseet Frederiks Værk & Knud Rasmussens Hus (deltid)

deltid
Kommunikationsmedarbejder til Industrimuseet Frederiks Værk & Knud Rasmussens Hus (deltid)
  • Halsnæs Kommune
  • Torvet, 1, 3300 Frederiksværk
Færdes du hjemmevant i feltet mellem kommunikation og marketing? Har du styr på den gode historie på tværs af sociale medier, presse og hjemmeside? Så er det måske dig, der skal hjælpe os med at blive mere synlige og nå endnu flere gæster.

Industrimuseet Frederiks Værk & Knud Rasmussens Hus formidler nogle af tidens mest aktuelle emner – både når det drejer sig om forholdet til Grønland og om Danmark som krigsførende nation med egen produktion af krigsmateriel. Museet er inde i en spændende udvikling, hvor der arbejdes fokuseret på at skabe nye tilbud til publikum og derved nå nye målgrupper. Vi ønsker at være et relevant museum til tiden, som fortæller historier, der berører nutidens mennesker og giver dem perspektiv på deres eget liv.

Arbejdsopgaver

Som kommunikationsmedarbejder skal du formidle både vores faste tilbud og vores mange forskellige arrangementer. Du skal være i stand til at få øje på den gode historie – også bag kulissen – og omsætte den til indhold til sociale medier, hjemmeside, nyhedsbreve og pressemeddelelser samt markedsføringsmateriale vinklet til de enkelte platforme og målgrupper.

Kompetencer og baggrund

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse inden for kommunikation eller noget beslægtet og har opbygget en solid erfaring, gerne fra en kulturinstitution. Desuden forventer vi, at du:

  • Kan tage ansvar for driften af og kommunikationen på vores sociale medier.
  • Har styr på processen fra idé til planlægning og eksekvering – uanset om det drejer sig om en lille historie fra hverdagen eller om strategisk at promovere større nye satsninger.
  • Skriver gode, engagerende tekster både på dansk og engelsk.
  • Har erfaring med at udvikle og producere foto- og videobaseret materiale til sociale medier.
  • Har erfaring med at skrive pressemeddelelser og kan kommunikere med medierne.
  • Er teknisk uforfærdet på webmasterniveau og kan bruge data i dit arbejde.
  • Har erfaring med udgivelsesflow og kan optimere vores arbejdsgange.
  • Har viden om SEO, GEO og AI.
  • Kan løse grafiske opgaver – evt. i samarbejde med eksterne leverandører.

Du formår at arbejde selvstændigt, men ved også, at de gode historier opstår, når mennesker arbejder sammen. Vi forventer, at du er opsøgende og god til at samarbejde med museets forskellige faggrupper og samarbejdspartnere. Du tager ansvar og følger opgaverne til dørs og formår at holde mange bolde i luften. Som kollega er du positiv og engageret og trives med en foranderlig hverdag, der bl.a. byder på somre med sæsonåbne udstillingssteder og mange turister og vintre med mere lokale events. Du er ikke bange for at give en hånd med i forbindelse med museets øvrige formidlingsarbejde – indimellem også uden for normal arbejdstid.

Vi tilbyder
  • En deltidsstilling på 22 timer med stor mulighed for fleksible arbejdstider. Stillingen er tidsbegrænset til 2 år med mulighed for forlængelse.
  • En arbejdsplads i udvikling med mulighed for at påvirke ikke bare din egen stilling, men også museets retning.
Om museet

Industrimuseet Frederiks Værk og Knud Rasmussens Hus er et selvejende og statsanerkendt kulturhistorisk museum med hjemsted i Halsnæs Kommune. Museets emnemæssige ansvarsområde er nyere tid med følgende to specialer: fabriks- og industrivirksomhed samt Knud Rasmussens liv og virke nationalt og internationalt. Museet har tre udstillingssteder: Arsenalet og KRUDT i Frederiksværk samt Knud Rasmussens Hus i Hundested. Museet er blandt de mindste statsanerkendte museer, men i vækst på alle parametre.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Lønnen forhandles ud fra dine kvalifikationer med udgangspunkt i gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at museet indhenter straffeattest ved alle nyansættelser.
Organisatorisk vil du blive ansat i Halsnæs Kommune. Du vil til daglig være udlånt til museet. Du refererer direkte til museumschefen.

Ansøgningsfrist er d. 20. april. Samtaler forventes afholdt i uge 18.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til museumsinspektør Nadja Solem Solgaard på n.solgaard@indmus.dk / +45 21 14 95 16 eller evt. til museumschef Vibeke D. Hansen på vdh@indmus.dk  / +45 30 52 61 04
 

Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo

Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør. 

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil. 
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie. 

Log ind